Måske ville vi være nødt til at droppe økologien i landbruget, hvis det var danskerne, der sultede.

Sådan lyder reaktionen fra SF eren og øko-landmanden Kristen Toubourg efter gårsdagens diskussion om økologi og fødevarekrisen. I går kaldte seniorrådgiver Henning Otte Hansen i Nyhedsavisen økologi for en asocial måde at dyrke markerne på, når man tænker på, at så mange mennesker verden over mangler mad.

Vi kunne sagtens lave 15 procent mere mad, hvis vi dyrkede markerne med sprøjtegifte og pesticider, forklarede Henning Otte Hansen.

Så hvad nu, hvis det var danskerne, der sultede? Hvis det var os, der havde akut behov for mad, ville vi så lige så indædt insistere på økologi?

- Hvis min familie pludselig sultede, så ville jeg da ikke afvise at overveje at droppe økologien. Det er jo et svært spørgsmål. Vil vi sikre vores oldebørn retten til ren natur og rent vand om 100 år ved at dyrke økologisk, eller vil vi afhælpe en sultkatastrofe lige nu, siger Kristen Touborg, der selv har lagt sin gård om til økologisk landbrug.

Vi vil aldrig sulte

Men ifølge Socialdemokraternes Mette Frederiksen, der i en af sine ni teser angiver, at visionen for dansk landbrug skal være at blive fuldstændig økologisk, kan man ikke spørge, hvad der ville ske, hvis danskerne sultede.

- Det giver ikke mening, for det ville de aldrig gøre. Den aktuelle fødevarekrise har meget lidt at gøre med, hvordan danskerne driver landbrug, siger hun og understreger også, at løsningen på krisen er at hjælpe landmændene i ulandene til at komme i gang med at dyrke markerne.

Løsningen er både-og

Det er Kristen Touborg enig i:

- Det er meget vigtigt, at de selv kan dyrke deres fødevarer. Ellers vil de altid være afhængige af vores hjælp og mad, siger Kristen Touborg.

Men hvis afrikanerne skal i gang, bliver det næppe fuldstændig økologisk lige med det samme, mener Christian Friis-Bach, der er international chef i Folkekirkens Nødjælp.

- Jorden er mange steder så dårlig, at man er nødt til at bruge kunstgødning. Det kan ikke lade sig gøre at dyrke markerne 100 procent økologisk. Løsningen er nok både og i stedet for enten eller , siger Christian Friis-Bach.

Ifølge FN s landsbrugspanel er økologi på længere sigt den bedste vej for den tredje verden.