Selvskaderi – et råb om hjælp

Tag det alvorligt og tal med den unge, hvis du har mistanke om, at en ung tæt på dig skader sig selv, lyder rådet fra eksperter og en tidligere selvskader .

Misbrug, pjækkeri, skænderier med kammeraterne og tidlig seksuel debut. Mistrivsel kan være tegn på, at en ung skader sig selv.

Og bliver mistanken vakt, skal man gribe ind, fortæller Lillian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning.

»Forældrene skal turde spørge direkte, hvis de har en mistanke om, at en ung tænker på at skade sig selv eller har gjort det,« siger hun. Studier blandt danske skoleelever viser, at op mod hver sjette pige og hver tyvende dreng skader sig selv.

Tre fordele høster man, når voksne tæt på den unge involverer sig.

Intet er for forfærdeligt

»Den voksne sender et signal til den unge om, at Der er ikke noget ved dig, eller noget, du har gjort, der er så forfærdeligt, at du ikke kan fortælle mig det. Jeg kan støtte dig og hjælpe dig .

Den unge får mulighed for at sætte ord på de tanker, han tror, at han er den eneste i verden, der har.
Endelig får den unge en anden mulighed end at betro sig til venner og veninder. Det er helt fejlagtigt at tro, at veninderne kan tage hånd om det,« siger Lillian Zøllner.

Kan den unge ikke betro sig til forældrene, må de søge andre voksne.

»Det kan være en sundhedsplejerske, den praktiserende læge, præsten til konfirmationsforberedelsen, en skolelærer, en venindes mor, fodboldtræneren,« siger hun.

Hjælper at snakke

Mille Heskjær på 17 er holdt op med at skære og sulte sig, som hun gjorde, fra hun var ti. I dag hjælper hun som frivillig i Unge Med Grænser, umg.dk, andre unge med problemet. Hun mærker på andre, hvis de skader sig, eller har lyst til det.

»Vi tager fat i dem og spørger, om de har lyst til at snakke. Om der er noget, der går dem på. Det hjælper. De bliver gladere og får lyst til at møde andre mennesker,« siger hun.

Risiko for selvmord

Ifølge overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus Morten Kjølbye ligger der ikke altid en alvorlig psykisk lidelse bag. Men selv den unge, der skader sig, fordi teenagelivet gør ondt, skal man tage alvorligt. Gruppen af selvskadende unge er nemlig i større risiko for at begå selvmord eller dø af ulykker end andre.

»Det er jo et råb om hjælp. Så det er vigtigt, at man hører det, finder ud af, hvad det handler om, og sørger for, at barnet får den hjælp, det har brug for,« siger Morten Kjølbye.

Både han og Lillian Zøllner er oplægsholdere, når Lægeforeningen holder konference om selvskadende unge 29. januar.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.