Elefanter, bavianer og en togtur gennem den solbeskinnede have.
Det var nogle af de ting, som prins Joachim, prinsesse Marie og deres to yngste børn, prins Henrik og prinsesse Athena, oplevede, da de lørdag besøgte den zoologiske have i Aalborg.
På Aalborg Zoos officielle Facebook-side kan man således se den kongelige familie køre rundt i haven i et tog for at markere den zoologiske haves 80-års fødselsdag.
Foruden togturen blev dagen blandt andet fejret ved, at prins Joachim smed æbler ind til bavianerne, mens prins Henrik så på. Ligeledes var de kongelige også med til at fodre elefanterne i haven.
Også forskellige taler og en præsentation af forskellige dyr på Zoofari-scenen blev der tid til for den royale familie.
Og prins Joachim fik overrakt bogen "Aalborg Zoo gennem 80 år", inden både heste og lannerfalke indtog Zoofari-scenen i det nordjyske.
Prins Joachim har i mange år været protektor for Aalborg Zoo.
Se billederne fra de kongeliges besøg i Aalborg lige her
Newspaq