Der skal flere ud på arbejdsmarkedet. Men det skal ikke ske ved at hæve pensionsalderen.
Det er det nærmeste, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag kommer et svar på, hvilke reformer det er, regeringen gerne vil gennemføre for at genopfylde statskassen, når regningen for nyt boligskattesystem er betalt.
- Jeg vil bare sige, at det bliver ikke pensionsalderen. Men vi kigger på de reformmuligheder, der er, siger han.
Det svar er ikke præcist nok for Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale, som VLAK-regeringen forhandler nyt boligskattesystem med.
De har længe efterlyst, at regeringen gjorde det klart, hvor den vil finde de 32,5 milliarder, dens forslag koster frem til 2025.
Det gjorde regeringen så onsdag. I gennemsnit vil regeringen finde 1,7 milliarder årligt ved at beskære rentefradraget. Mens råderummet i statskassen skal bidrage med 2,4 milliarder årligt i gennemsnit.
Det er mere at beskrive som et lån end en finansiering, mener DF.
- Når vi ikke har finansieringen på plads, bliver det svært at tale om de enkelte elementer i ordningen, siger finansordfører René Christensen (DF).
René Christensen understreger, at DF ikke skyder regeringens forslag ned. Samme toner lyder fra S og R. Hverken S eller DF er imod at bruge penge fra det økonomiske råderum. Det vil R dog nødig.
- Det råderum har vi brug for til alt muligt andet. Hvis vi selv kunne bestemme, ville vi hellere bruge pengene til skoler og ungdomsuddannelser, der bliver skåret til sokkeholderne i de her år, siger finansordfører Martin Lidegaard (R).
Regeringens andet finansieringselement, en beskæring af skatteværdien af rentefradraget på fem procentpoint i årene 2021-2024, er der ingen af partierne, der siger blankt nej til.
Men oppositionen er bekymret for, om det er socialt og geografisk afbalanceret nok.
- Vi er bekymrede for, at man skærer i rentefradraget for at give pengene i skattelettelser til dem, der har de største huse nord for København, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).
For Kristian Jensen er forslaget om rentefradraget det vigtigste enkeltelement i regeringens forslag. Og han er meget tilfreds med de tilbagemeldinger, han har fået på det område.
- Det er selvfølgelig ikke et blankt ja eller nej. Men nogle meget positive kommentarer gør, at vi har noget at arbejde videre med, siger han.
/ritzau/