Folkeskolelederne har en kæmpe opgave, der både indebærer ansvar for millionbudgetter, ledelse af mange medarbejdere og en skolereform, der stadig er ved at finde sine ben.
Derfor skal de fremover kunne tage en uddannelse, der er særligt målrettet skoleledelse.
Det mener regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) ifølge Politiken.
Der er i dag ingen formelle krav til, hvad en skoleleder skal kunne.
Omkring otte ud af ti har en diplomuddannelse med generelle lederkompetencer i fokus. Men den skal altså ændres, så det bliver muligt at fokusere sin uddannelse særligt omkring skoleledelse.
Der er behov for, at skoleledelsen bliver styrket og specialiseret, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).
- For der knytter sig særlige kvalifikationer og indsigt til jobbet som skoleleder.
- Så når vi laver en uddannelse, hvor der kommer en særlig pædagogisk tilgang, så handler det også om, at lederne skal tilvælge et hverv, siger hun til avisen.
Onsdag offentliggøres en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe. Dem skal udformningen af uddannelsen tage udgangspunkt i.
Arbejdsgruppen udgøres blandt andet af Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL og Skolelederforeningen.
Og parterne er "kommet fint i mål". Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.
- Skolelederne skal blandt andet igennem et modul, der kaldes forvaltning, fortæller Claus Hjortdal til Ritzau.
Det handler blandt andet om at kunne folkeskoleloven og kende opbygningen af den kommunale organisation.
- Man skal kunne have en fornemmelse af, at man er underlagt et tredobbelt politisk styringsparadigme, der hedder landspolitikere, lokalpolitikere og skolebestyrelse.
- Så der er nogle grundlæggende færdigheder, som skolelederne simpelthen ikke er blevet trænet i, og som mange af dem laver fejl omkring. Derfor var det vigtigt for os også at få det med, siger han.
Men der er stadig mere at lære som skoleleder, mener formanden.
- Det er tænkt som en startuddannelse for skolelederne. Det her er den grundlæggende, væsentlige del, som vi gerne så, at alle skoleledere kom igennem, siger han.
- Med større anciennitet mener vi, der er flere ting, der skal til, tilføjer Claus Hjortdal.
/ritzau/