Dele af opsendte rumraketter, der falder tilbage mod Jorden, kan forårsage dødsfald i en meget nær fremtid.
Sådan advarer en gruppe canadiske forskere i et nyt studie.
Heri konkluderer de, at der med den nuværende praksis er ti procent risiko for et eller flere ofre inden for de næste ti år, skriver New Scientist ifølge Videnskab.dk.
Antallet af opsendte raketter har været støt stigende med 135 opsendelser i 2021 - rekorden for et enkelt år.
Ved mange af disse opsendelser kasseres en del af raketten højt over Jordens overflade, efter at en satellit, der bliver båret op, er sat i kredsløb eller skudt ud i rummet.
Raketdelene falder derefter ofte tilbage mod Jorden, og mere end 1.000 raketdele anslås at være styrtet ukontrolleret ned de seneste 30 år.
Mange af disse vragdele ender sikkert i havet, men ikke alle.
I maj 2020 ramte et 12 meter langt rør, der mistænkes for at stamme fra en kinesisk raket, ned i en landsby i Elfenbenskysten, skriver New Scientist ifølge Videnskab.dk.
I april 2022 ramte endnu et stykke affald fra en kinesisk raket en landsby i Indien, ligesom vragdele fra en anden raket landede i Guizhou, Kina, i december 2014.
Nær ækvator, hvor befolkningstætheden er stor, er der en relativt større chance for, at raketdele vil ramme ned, da de fleste raketter bevæger sig over netop ækvator, skriver forskerne i deres studie.
For at mindske risikoen for potentielt dødelige nedstyrtninger er der brug for øgede krav til raketopsendelser, mener forskerne bag studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.
Forskerne nævner dog ikke nogen konkrete forslag til, hvordan sådanne krav kunne se ud.
Men nogle organisationer, som SpaceX, lander deres booster-raketter, efter de har skudt satellitten afsted.
Det kan være et eksempel på, hvordan man mindsker risikoen for potentielt farlige nedstyrtninger, mener den danske astrofysiker, Mads Fredslund Andersen.
– Problemet, der bliver peget på, er jo de her ukontrollerede nedstyrtninger, hvor det er mere eller mindre tilfældigt, hvor raketdelene lander, fortæller han til Videnskab.dk.
– En mulig løsning er derfor, at man efterlader lidt brændstof tilbage i raketdelen, efter at den har gjort sit job, så man har bedre mulighed for at styre, hvor den lander, forklarer astrofysikeren og fortsætter:
– SpaceX-raketterne, der lander og er klar til brug igen, er den ekstreme løsning, men ellers er det også nok, hvis man bare kan sigte efter et ubeboet område i Stillehavet eller noget lignende.«
Problemet, fortæller Mads Fredslund Andersen, er, at sådanne løsninger er meget dyre, og det ville være svært at få alle med til en aftale.
– Vi står midt i et nyt rumkapløb, hvor flere gerne vil tilbage til Månen eller bygge store konstruktioner i rummet. Jeg tror ikke, nogen nationer eller firmaer har lyst til at indgå aftaler, der kan være en hæmsko for det, siger han.
Mads Fredslund Andersen mener ikke, studiet giver anledning til at slå alarm.
– At der er 10 procent chance for, at nogen kan blive ramt af raketdele indenfor de næste 10 år, lyder måske af meget, men det er det jo egentlig ikke. Der er masser af andre steder, hvor vores energi nok er brugt bedre, fortæller han til Videnskab.dk.
– Men ud over det synes jeg, det er en god pointe, at der kan være brug for lovgivning på dette område, hvilket der ikke er lige nu.
Derfor mener han også, at det er vigtig forskning, fastslår forskeren.
– Jeg kommer nok ikke til at ligge søvnløs over dette studie, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg ikke synes, at det er vigtigt. Man kan jo mene, at hvis én person bliver ramt af rumskrot, så er det én for meget, og i den henseende er det godt at de belyser denne problematik, fortæller Mads Fredslund Andersen.
– Men hvis man sammenligner med risikoen ved af være i trafikken, eller bare for at blive ramt af tordenvejr, så udgør rumskrald en forsvindende lille risiko, konstaterer forskeren.