Lavere selskabsskat er "mahogni-politik".
Sådan sagde De Radikales nuværende uddannelsesminister, Morten Østergaard, da han i maj 2011 kommenterede den daværende VK-regerings planer om at sænke selskabsskatten fra 25 til 20 procent.
- Lavere selskabsskat er "mahogni-politik", som støtter de klassiske dele af erhvervslivet: De store virksomheder, som har store overskud, og allerede er i Danmark. Men det, der er brug for, er, at det bliver mere attraktivt at investere i nye virksomheder, sagde Østergaard, der dengang var De Radikales finansordfører, til Børsen.
Nu er det så den nuværende regering, der i den kommende konkurrenceevnepakke vil sænke selskabsskatten. Dog blot fra 25 til 22 procent.
Også sidste forår var De Radikale lunkne over for en sænkning af selskabsskatten.
- Jeg tror ikke, at selskabsskatten har den afgørende betydning, sagde De Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, ligeledes i Børsen.
Ordene faldt i forbindelse med, at den svenske regering ville sænke selskabsskatten fra 26,3 til 22 procent.
Farooq påpegede, at den dengang højere svenske selskabsskat ikke havde fået virksomheder til at flytte over Øresund til Danmark
Og han understregede desuden, at veluddannet arbejdskraft, gode veje og anden infrastruktur får virksomheder til at flytte til Danmark.
- Vi skal sikre, at vi ikke ligger højt på selskabsskat. Vi skal ikke konkurrere om at få lavest mulig selskabsskat, sagde han.
Også de øvrige regeringspartier har tidligere vendt sig mod en lavere selskabsskat. I en kronik kaldte Socialdemokraterne eksempelvis VK-regeringens sænkninger af selskabsskatten for "en kamp, man var dømt til at tabe, også selv om resultatet måtte ende i nulskat".
Afsenderne var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, gruppeformand Henrik Sass Larsen, finansminister Bjarne Corydon og minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.
/ritzau/