Da ble-snipperne blev farvet lilla i 1970’erne, gik et ligeværdigt forældreskab ud på, at mor og far tog sig lige meget af de praktiske opgaver i forbindelse med barnet. Men sådan er det ikke længere.

Respekt og tillid

Nu handler et ligeværdigt forældreskab om, at mor og far engagerer sig lige meget i at finde ud af: Hvem af os skal holde barsel hvornår? Hvordan kommer vi nemmest hen til mormor? Hvornår skal vi forsøge os med babymos? Og hvorfor mon vores barn græder? Det viser ph.d.-afhandlingen ’Fra par til førstegangsforældre – en undersøgelse af familieliv i udvikling’, som adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Eva Silberschmidt Viala har lavet.

»Det betyder ikke længere så meget for småbørnsforældre, om de har en lige arbejds- og ansvarsfordeling. Det der betyder noget er, at mor og far oplever en fælles ansvarlighed og begge er engagerede i at få hverdagen med det lille barn til at fungere,« siger Eva Silberschmidt Viala.

Ifølge hende er det gensidigt engagement, respekt og tilllid, der giver småbørnsforældre oplevelsen af at være fælles om deres barn.

Ikke fifty-fifty

Det kan Dina Illeris Simonsen og Toke Sloth Madsen, der er forældre til Nadia på lidt over et år, nikke genkendende til.

»Det behøver ikke være fifty-fifty. Det drejer sig mere om at finde en fordeling, hvor man hver især gør det, man kan lide eller er god til,« siger Toke Sloth Madsen og nævner som eksempel, at det kan være, at mor er god til at trøste, mens far er god til at lægge barnet til at sove.

Dina Illeris Simonsen og Toke Sloth Madsen synes selv, at de i fællesskab har fundet ud af at fordele de ekstra praktiske opgaver, der kommet til med forældreskabet.

»Vi har fundet ud af det hen af vejen ved at lytte til hinandens tanker og ønsker,« siger han.

Ifølge direktør i Kvinfo Elisabeth Møller Jensen er det positivt, at forældre nu i et fællesskab engagerer sig i at få hverdagen til fungere.

»Men jeg håber, at de samtidig finder frem til en jævnbyrdig fordeling,« siger hun.