Spørgsmålet om, hvorvidt demonstranterne var ude på ballade, spiller en afgørende rolle i erstatningssagen, hvor 33 demonstranter sagsøger Københavns Politi for uretfærdig frihedsberøvelse.

- Der er ikke noget på videooptagelserne fra politiet, der viser, at de skulle have været farlige på et senere tidspunkt, siger advokat Hanne Reumert efter sagens første retsmøde i Københavns Byret mandag.

Sammen med to andre advokater repræsenterer hun de 33 demonstranter, der kræver erstatning for at være blevet lagt i strips under en demonstration den 18. maj sidste år.

Det var dog hele 65 personer, der blev tilbageholdt, da godt og vel 150 personer deltog i en march til minde for optøjerne, der fandt sted på Nørrebro i kølvandet på folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen den 18. maj 1993 .

Politiet var ikke blevet informeret om demonstrationen, men fandt selv frem til den via en venstreorienteret netavis - et faktum der rent faktisk berettigede politiet til at kræve, at demonstranterne brød op.

Men det er ikke det, der er problemet i sagen, forklarer advokat Hanne Reumert.

- Problemet er, at de skilte folk af og afspærrede dem fra andre, siger hun.

Advokat Christian Dahlager, der repræsenterer 18 ud af de 33 sagsøgere, mener til gengæld, at det er et problem, at politiet fratog demonstranterne deres ret til at blive på stedet, når de ikke var til fare for nogen.

- Det er en mærkelig og voldsom reaktion at lægge dem i strips, blot fordi de ikke lader sig presse til at forlade stedet, siger Christian Dahlager.

Maria Cingari, der fører sagen for Københavns Politi, understreger, at man skal huske på, at det ikke er alt, der kan ses på politiets videooptagelser.

- Blot fordi videooptagelserne ikke viser det, er det ikke ensbetydende med, at demonstranterne ikke var ustyrlige eller farlige, siger hun og påpeger, at det er derfor, der også kommer vidneforklaringer.

/ritzau/