Politiet er oftest magtesløse, når danskere bliver franarret større og mindre beløb af skruppelløse investeringssvindlere, som bruger kendte som blikfang på Facebook.
Det mener Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Universitet.
- Politiet er kommet for sent i gang med at opbygge kompetencer og organisatoriske strukturer på det her område, så de er bagud på point, siger Adam Diderichsen til mediet TjekDet.
Han påpeger, at det er et område, som kræver digitale kompetencer, fordi svindlerne sidder i udlandet og er gode til at sløre deres digitale spor.
Politiet erkender da også, at de har svært ved at efterforske sager om online investeringssvindel, når de trækker spor til udlandet.
- Der er ingen tvivl om, at den type efterforskning ikke er nem, fordi der ofte er internationale vinkler. Det er professionelle aktører, der står bag, og de gør, hvad de kan, for at få pengene i sikkerhed på alle mulige måder, siger Torben Svarrer, der er ledende politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
I Danmark står Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK), som hører under NSK, for den indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet. Derefter fordeles sagerne til de enkelte politikredse, der skal stå for den egentlige efterforskning.
Men i politikredsene ender mange sager om investeringssvindel i en blindgyde. Ifølge tal fra NCIK, som TjekDet har søgt aktindsigt i, har dansk politi siden 1. januar 2020 modtaget 2.389 anmeldelser i kategorien ‘Falske lån/investeringsmuligheder’.
Heraf er 1.863 sager blevet henlagt. Det betyder, at politiet henlægger flere end tre ud af fire anmeldelser.
- Og det er ikke tilfredsstillende, siger Torben Svarrer.
- I mange former for økonomisk kriminalitet er der en stor henlægningsprocent, fordi vi simpelthen ikke kan bevise, at der er foregået noget ulovligt. Men vi skulle gerne kunne opklare mere end det, der bliver opklaret nu, siger Torben Svarrer.
Rettighedsalliancen, der har som kerneopgave at beskytte den kreative branches rettigheder på internettet, har i årevis kendt til den såkaldte kendissvindel på Facebook.
I starten anmeldte de på vegne af skuespillere og mediefolk jævnligt svindlen til politiet, men det er de for længst holdt op med, fortæller Rettighedsalliancens direktør, Maria Fredenslund.
- Det lader ikke til at være noget, politiet kan håndtere endnu. Det har i hvert fald været vores erfaring, at der løber man lidt panden mod muren, siger hun til TjekDet.
Siden 1. januar 2019 har anklagemyndigheden dømt 17 personer for i alt 39 forhold i kategorien "Falske lån/investeringsmuligheder".
I samme periode er to personer blevet frifundet. Det viser tal på baggrund af en aktindsigt til anklagemyndigheden, som TjekDet har fået.
Tallene dækker dog over andet end den investeringssvindel, der for tiden diskuteres, og som er kendetegnet ved svindelannoncer med kendte på Facebook.
Torben Svarrer kan umiddelbart kun nævne én enkelt sag, hvor en person er dømt for medvirken til såkaldt kendissvindel.
I sagen blev en 31-årig dansk mand idømt halvandet års fængsel for - ifølge eget udsagn uden at vide det - at agere mellemmand for et udenlandsk svindelnetværk.
De udenlandske bagmænd er fortsat uidentificerede.