Myndighederne afliver i dag mærkbart færre end i de første år, efter at den omstridte hundelov trådte i kraft i 2010.
Fra 2010 til 2013 blev flere end 200 hunde aflivet om året, fordi de enten tilhørte en af de 13 forbudte racer, eller havde bidt et menneske eller en anden hund.
I de første otte måneder af i år er der til sammenligning "kun" aflivet tre ulovlige hunde samt syv hunde, der havde bidt.
Det fremgår af en ny opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, baseret på tal fra Rigspolitiet.
De færre aflivninger efter bid er ifølge Karina Due, dyrevelfærdsordfører i Dansk Folkeparti, et tegn på, at det har virket at forbyde de 13 racer, der i folkemunde kaldes kamp- eller muskelhunde.
- Det kommer slet ikke bag på mig, at der er færre alvorlige bidsager nu, hvor de 13 racer er forbudt. Det er et klart tegn på, at loven virker, siger hun.
Ordføreren minder om, at der tidligere med jævne mellemrum var avisforsider med sager, hvor en af de nu forbudte hunderacer havde skambidt et barn.
- De ser vi jo slet ikke mere.
- Ikke fordi andre hunde ikke bider, men skaderne er bare mindre alvorlige, når en chihuahua eller en gravhund napper efter et menneske, end når en af de ulovlige hunde tager fat, siger Karina Due.
Men den udlægning køber Enhedslistens ordfører på området, Maria Reumert Gjerding, ikke.
Ifølge hende er eksperterne nemlig enige om, at de 13 forbudte racer ikke har større tilbøjelighed til at bide end andre hunde.
- En evaluering af hundeloven har tidligere vist, at raceforbuddet ikke førte til et fald i antallet af skambid.
- Man kan ikke knytte aggressivitet til en bestemt hunderace, det handler om ejerens adfærd, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun har dog "ingen god forklaring" på faldet i aflivninger efter bidsager.
Det har man dog i foreningen Fair Dog, der ligesom Enhedslisten er modstander af hundeloven.
Her forklarer formand for foreningen Charlotte Andersson, at de i foreningen er i løbende kontakt med landets politikredse, der skal behandle sagerne om hundene.
- Men de betjente, der sidder med dem, bliver brugt til terrorbekæmpelse, grænsebevogtning og så videre. Når de bliver sendt ud til det, så ligger sagerne på bordene og venter, siger hun.
Ifølge foreningen er de mange uafsluttede sager en del af forklaringen på de få aflivninger.
Antallet af aflivede hunde som følge af bidsager var sidste år syv og året før ni.
Fra 2010-2013 blev godt 50 hunde aflivet årligt efter bidsager.
/ritzau/