Stadigt flere står i gæld til det offentlige, når deres uddannelse er færdig. De sidste fem år er antallet af studerende, som vælger at tage et SU-lån ved siden af den normale SU, steget, så der nu er i alt 450.000 med et SU-lån.

Og dem, der tager allerflest lån, er de studerende på socialrådgiveruddannelsen. Her modtog over halvdelen - 52 procent - ifølge de nyeste tal fra 2014 et SU-lån.

I gennemsnit modtog hver af de kommende socialrådgivere godt 31.000 kroner i normalt SU-lån, forsørgerlån eller slutlån. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

For alle studerende på videregående uddannelser ligger tallet på 35 procent.

Læs også:

56-årige Anita ramt af SU-regel: Du bor jo hjemme hos mor

Institutchef for socialrådgiveruddannelsen på professionshøjskolen Metropol Thomas Braun har ikke nogen sikker forklaring på, hvorfor så mange af deres studerende tager SU-lån.

Men han tør dog godt komme med et kvalificeret gæt: At de bruger så meget tid på frivilligt arbejde, at de ikke har tid til at supplere indkomsten med lønnede studiejobs.

- Et godt bud er, at frivilligt arbejde under studiet giver stor værdi for vores studerende. Det giver erfaring og ser godt ud på CV’et. Den slags slår vi ofte op på vores intranet, og vi oplever, at forskellige aktører meget gerne vil have fat i vores studerende. Det kunne være for eksempel være socialøkonomiske virksomheder eller arbejde med flygtninge eller udsatte borgere, siger Thomas Braun til Avisen.dk.

Hvis hans antagelse er korrekt, så bekymrer de mange lån ham heller ikke. Socialrådgiverne har nemlig ganske gode jobmuligheder efter uddannelsen, fortæller institutchef Thomas Braun.

Læs også:

Klassekammeraterne gider ikke: Kun Mathias siger ja til svendebrev

Alternativer er værre

Socialrådgiveruddannelsen er en såkaldt professionsbachelor, som tager tre et halvt år. I toppen af listen over låntagere finder man også nogle af kandidatuddannelserne på universitetet. Blandt de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatstuderende tager 48 procent SU-lån.

Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen repræsenterer både de humanistiske og naturvidenskabelige studerende. Hvor næsten halvdelen af humanisterne tager lån, er det kun 33 procent af de naturvidenskabelige.

Hun har ikke nogen forklaring på, hvorfor der er forskel på de to grupper. Men hun mener, at de mange SU-lån blandt humaniorastuderende skal ses i sammenhæng med de studerendes livssituation.

Læs også:

Knald eller fald? Uddannelsesreform til afgørende eksamen

- Det er selvfølgelig et problem, hvis de studerende bliver forgældet. Men man må gå ud fra, at folk har gode grunde. Og alternativet kan jo være værre, hvis de ender med dyre forbrugslån. For der er mange udgifter forbundet med at være studerende, siger Camilla Gregersen til Avisen.dk.

- Der kan godt være nogle praktiske forskelle mellem faggrupperne, som har betydning for de økonomiske muligheder. Det kan være mængden af billige kollegiepladser i universitetets område eller adgangen til velbetalte studiejobs, ligesom forsørgerforpligtelser måske er forskellige, men det er kun noget, jeg kan gisne om, uddyber formanden.

I bunden af tabellen finder man de kommende ingeniører og læger. Har optager kun 20 og 21 procent SU-lån, mens de er på bachelor-delen af deres uddannelse. I den sidste del af uddannelsen, kandidaten, ligger de til gengæld omkring gennemsnittet for alle studerende.

Læs også:

Studerende udnytter billigt SU-lån: Bruger pengene på aktier