For mange studerende er studielånet en kærkommen økonomisk håndsrækning til at kunne købe daglige fornødenheder som mad, toiletpapir og skolebøger. For andre er det en billig måde at få staten til at finansiere aktiehandel og senere boligkøb.
Det skriver Berlingske Business lørdag.
Således er renten på studielånet, også kaldet SU-lånet, nu så lav, at en række studerende tager lånet, også selv om de ikke har brug for pengene lige nu. Fordelen ved lånet er, dels at der ikke er nogen gebyrer, og dels at renten er lav. Under studietiden er renten på lånet fire procent, og når den studerende er færdig med at studere, falder renten til blot én procent.
Dermed er det et yderst attraktivt alternativ til et boliglån i banken, som de fleste studerende før eller siden alligevel skal have.
"For en stor del af de yngre gælder, at de før eller siden får brug for at låne en del penge for at etablere sig i en andelsbolig eller ejerbolig," siger Michael Møller, professor på Copenhagen Business School, til Berlingske Business.
"Så det kan være en god idé at tage et lån og betale fire procent i rente nu og lade være med at bruge pengene. Derved vil de efterfølgende have et lån med en rente på én procent, hvor de ellers risikerer at skulle betale otte eller ti procent eller måske slet ikke at kunne få et banklån," siger han.
Michael Møller er blandt andet også bestyrelsesmedlem i Nationalbanken.
Berlingske Business kender til en række studerende på CBS, som bruger SU-lånet på denne måde - og flere af dem siger, at de har fået tippet fra Michael Møller. Han mener, at langt flere studerende bør tage et SU-lån af førnævnte grund.
"Mange studerende undlader at tage SU-lån, fordi de ikke har brug for pengene nu. Men det er lidt som at lade en 500-kroneseddel ligge på jorden, fordi du ikke har brug for den lige nu," siger professoren til Berlingske Business.
Nogle af de studerende sætter SU-pengene på en konto i banken, men det giver ikke meget i rente i øjeblikket. Flere studerende investerer derfor pengene i aktier for at få et afkast på minimum de fire procent, som de betaler i rente for at låne pengene under uddannelsen.
Staten har siden 2011 tjent 1,5 mia. kroner på SU-lån, men når pengene lånes ud til studerende, der investerer i aktier, bliver pengene reelt lånt for billigt til de studerende i forhold til risikoen. Det siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
"Staten har både omkostninger ved at låne penge til studerende, der låner til investering, og der er også en risiko ved det, fordi det kan være, at dem, man låner penge ud til, ikke kan betale tilbage. Giver man folk nogle lån, som de ellers ikke ville kunne have fået, så kunne det være et tegn på, at staten løber en risiko, som den ikke helt får betaling for," siger han til Berlingske Business.