Et bredt flertal på Christiansborg blev i december enige om en klimalov, men det var blot første skridt i en proces mod at mindske dansk CO2-udledning.
Tirsdag har klimaminister Dan Jørgensen (S) indkaldt aftalepartierne til såkaldte sættemøder.
Her skal partierne hver for sig præsentere deres ønsker til klimahandlingsplanen.
Planen skal konkretisere, hvordan klimalovens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 skal nås.
Her er hovedpunkterne i klimaloven:
* Loven fastslår, at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.
* For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.
* Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå. Rådet har mandag anbefalet, at Danmark i 2025 bør skære CO2-udslippet mellem 50 og 54 procent målt i forhold til 1990.
* Hvert femte år skal der sættes et delmål med et tiårigt perspektiv. I 2025 skal der sættes et mål for 2035, i 2030 for 2040 og så videre.
* Et nyt delmål må ikke være mindre ambitiøst end det senest fastsatte delmål.
* Med loven bliver det vedtaget, at Klimarådet årligt skal følge op på, om den til enhver tid siddende regering er på rette vej med den førte politik.
* Klimarådet bliver også styrket og udvidet fra seks til otte medlemmer. Rådets midler bliver mere end fordoblet, og rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
* Klimaministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og langt sigt, der viser, hvad regeringen gør for at nå klimalovens mål.
* Ministeren skal hvert år til en slags eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer på området er tilstrækkelige.
* Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund, fastslår loven. De nationale udledninger af CO2 opgøres i overensstemmelse med FN's regler.
* Mangler der til sidst nogle få procent til at nå målet om 70 procents reduktion, har partierne indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger - eksempelvis køb og annullering af CO2-kvoter - hvis det er nødvendigt for at nå målet.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
/ritzau/