Der har ikke været nogen som Liberal Alliances (LA) tidligere beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, til at sparke gang i en debat om arbejdsmarkedet.
Som da han senest foreslog, at man skar i kontantjælpsydelsen i udkanten. Da han affærdigede et påstået problem med skævhed i brugen af barsel med, at det er biologisk, at kvinder hellere vil gå hjemme. Og da han i sin tid fortalte modtagere af den lave starthjælp, at de bare kunne leve billigere ved at bage boller selv.
Andre boller på suppen
Men nu kommer der andre boller på suppen i de beskæftigelsespolitiske udmeldinger fra LA, lover Laura Lindahl, som er afløseren på den post, Joachim B. Olsen efterlod, da han i den forgangne uge blev forfremmet til sit partis skatteordfører.
- Joachim har skubbet på en vigtig dagsorden og fået italesat niveauet på overførselsindkomster i forhold til lavtlønnede. Men nu er vi også der, hvor vi trænger til at få nogle nye aspekter ind i debatten, siger Laura Lindahl, der efterlyser en menneskelig tilgang til problematikken.
- Jeg har fået opfyldt mit ønske om at kombinere beskæftigelse med det sociale område og integration, som jeg havde i forvejen. De tre ting hænger afgørende sammen. Og den baggrund tror jeg vil gøre en afgørende forskel. Joachim sad jo med erhverv og beskæftigelse, og det er jo også noget med øjnene, der ser. Jeg vil have meget mere fokus på det socialpolitiske, end Joachim har haft, siger hun.
Det skal ikke forstås sådan, at den nye LA-beskæftigelsesordfører ikke mener, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men hun vil ikke stå konstant bevæbnet med en lommeregner og have ensidig fokus på de samfundsøkonomiske gevinster ved at få folk i arbejde.
- Jeg har den ekstra dimension med fra det sociale område, at arbejde også handler om livskvalitet for den enkelte. Når jeg kigger rundt og ser, hvor meget arbejde betyder for folks identitet, kan jeg godt forstå den situation, ledige sidder i. Det er også deres opgave som rollemodeller for deres børn, der er på spil. Jeg tror grundlæggende, at folk gerne vil arbejde, og det vil jeg gerne hjælpe dem til, siger hun.
For meget pisk
Der har været talt meget om, hvorvidt der skal bruge pisk eller gulerod i beskæftigelsespolitikken, og Laura Lindahl mener, at der har været for meget pisk.
- Melodien har været, at man skal ud og arbejde, fordi det ellers koster samfundet penge. Nej, du skal ud og arbejde først og fremmest, fordi det gør dig glad, og det menneskeligt vil have nogle positive effekter på dig. Det kan jeg ikke lovgive om, men jeg kan hjælpe med at få rykket den del af debatten højere op på dagsordenen. Der er dem, der mener, at pisken er stigmatiserende og virker demotiverende, og det er jeg langt hen ad vejen enig i, siger hun.
Også på andre områder mener hun, at man kan være for emsig i bestræbelserne på at gøre livet surt for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder således Joachim B. Olsens forslag om at skære i kontanthjælpsydelsen i udkanten.
- Det står for hans egen regning. Det kan godt være det er praktisk muligt i Schweiz, som er mere decentraliseret, men det ville være meget 'uhandy' med forskellige ydelser i Danmark afhængig af, hvilket postnummer man bor i. Det er ikke en model, jeg kommer til at tale for, siger Laura Lindahl.
Behov for større rummelighed
Laura Lindahl mener, at vi også er nødt til at se på, hvordan vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked.
- I forhold til alle de socialt udsatte, som står uden for arbejdsmarkedet, kan vi godt dreje på kontanthjælp, skrue på skatten og alt mulig andet. Men vi må bare erkende, at indgangsbarrieren til det danske arbejdsmarked er høj, og at det ikke er sikkert, at alle kan være med. Så hvordan hjælper vi de her mennesker? Nu vil jeg ud og drøfte med private virksomheder, hvad der skal til, for at de lukker dørene op for den her gruppe, siger hun.
Politisk overløber
Laura Lindahl er uddannet canc.merc. fra Copenhagn Business School og sidder samtidig med sit medlemskab af Folketinget i Frederiksberg Byråd, hvor hun er rådmand og formand for arbejdsmarkeds – og uddannelsesudvalget. Og sine kun 32 år til trods nåede hun faktisk at samle fem års erhvervsfaring i TV2, TV2 Sport og DBU, før hun blev valgt til Folketinget i 2015.
Hun er overløber fra Konservativ Ungdom og ser ikke en liberal grundindstilling som modsætning til et socialt sindelag.
- Liberal politik går for mig ud på at skabe rammer, så den enkelte har mulighed for at bygge sin tilværelse op efter eget ønske. Og der er selvforsørgelse noget helt centralt – at kunne være herre i eget hus, betoner hun.
Håndfast udmelding
Men nogle af Laura Lindahls midler til at nå det mål er måske knap så spiselige for andre fortalere for de svagestes muligheder på arbejdsmarkedet. Hun mener, ganske som partifællen Joachim B., at en mindsteløn på 120 kroner er en unødig barriere på arbejdsmarkedet, og at en indslusningsløn på 90 kroner vil give mange flere muligheder for at få en fod indenfor og hen ad vejen gøre sig fortjent til en højere løn.
- Jeg kunne godt tænke mig at få klarhed over, hvor mange det holder ude, at indgangsbarrieren er så høj, siger Laura Lindahl.
Men hun er godt klar over, at hun med de udtalelser lægger sig ud med fagbevægelsen, som på sin side er stolt over at have tilkæmpet sig forholdsvis høje mindste-lønninger på det danske arbejdsmarked.
- Når det bliver fremhævet, hører jeg dem samtidig sige, at de har sikret sig, at en masse mennesker ikke får adgang til arbejdsmarkedet, siger LA-ordføreren.
Følsomt område
En rimelig håndfast udmelding fra en ordfører, der siger, hun ikke vil følge i fodsporet fra Joachim B. Olsen, som ifølge hendes karakteristik ’elsker at provokere og drives af at synes, det er sjovt at få folk op af stolen – og jo også flytter dagsordener ved det’. Den drivkraft har hun ikke selv.
Men hun er klar over, at det er et følsomt område, hun har bevæget sig ud på, når hun blander sig i en debat om mennesker og deres værdi, og at hun også selv kan ende i en politisk shitstorm.
- Jeg skrev et blogindlæg om diagnosesamfundet, hvor jeg prøvede at rejse en relevant diskussion af, om traumatiserede bedst blev hjulpet ved at blive fastholdt i arbejde eller ved at blive sat fri. Det blev hurtigt vendt til, at jeg bare ville have dem ud og forsørge sig selv, fordi jeg ikke vil betale til dem. Så ligger der en udfordring i at overbevise folk om, at jeg slet ikke er så ond.