Arbejdstilsynet skal spare 15 millioner kroner i 2018.
Det fremgår af et nyt notat, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Det er første gang, regeringen åbent fortæller, at tilsynet mister millioner.
Da regeringen i sidste uge indgik en aftale om næste års finanslov med Dansk Folkeparti, var der ellers flere tiltag, der fik millioner til at skabe fair og lige konkurrence på arbejdsmarkedet.
Men samtidig bliver der skåret i pengene andre steder. Bundlinjen er, at Arbejdstilsynet i 2018 mister 15,1 millioner kroner.
I 2019 ryger der yderligere 12,9 millioner kroner, fremgår det af notatet. I årsværk svarer det til en nedgang på 14 i 2018 og 16 i 2019, viser en tabel i notatet.
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, finder det kritisabelt, at der skæres på tilsynet.
- Arbejdstilsynet er jo vores politibetjent og vores kontrolmyndighed for at sikre, at virksomhederne opfører sig ordentligt. Og det sker i en tid, hvor man kan se, at arbejdsmiljøet bliver ringere og ringere i det her land, siger Leif Lahn Jensen.
Arbejdstilsynets samlede bevilling falder fra 440,8 millioner kr. til 425,7 millioner kr. i 2018.
Det hænger ifølge Troels Lund Poulsen blandt andet sammen med, at alle i staten skal spare.
"Arbejdstilsynet er dog som alle andre statslige enheder omfattet af det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct." står der i notatet.
I begyndelsen af november kunne Ugebrevet A4 fortælle, at en ny rapport afslørede, at Arbejdstilsynet i gennemsnit har mistet 6,37 millioner kroner om året siden år 2000. Samtidig fremgik det, at der i 2016 var 600 årsværk i tilsynet, mens der i 2008 var 800 årsværk.
Rigtig, rigtig skidt
Da regeringen i august fremlagde sit forslag til en finanslov, fremgik det, at der var afsat færre penge til Arbejdstilsynet. Men samtidig lød det, at der var 2,5 mia. kr, der skulle fordeles i kommende forhandlinger. Og de skulle blandt andet bruges til at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Derfor har det ikke før nu stået klart, om der rent faktisk ville komme til at ske besparelser.
Regeringen indgik aftalen om en finanslov med Dansk Folkeparti.
Arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti Bent Bøgsted ønsker ikke at kommentere besparelsen, da han endnu ikke har set notatet.
Socialdemokraterne kritiserer Dansk Folkeparti for at være med til at skære på Arbejdstilsynet.
- Det her er rigtig rigtig skidt. Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt ikke at fjerne de her besparelser på Arbejdstilsynet. Og det i en tid, hvor vi alle ved, at Arbejdstilsynet har haft det svært, fordi det ikke går bedre med arbejdsmiljøet. Og i en tid hvor et ekspertudvalg skal kigge på hele arbejdsmiljøet, siger Leif Lahn Jensen.
Minister: Arbejdstilsynet går ikke i stå
Onsdag var Troels Lund Poulsen i samråd i Beskæftigelsesudvalget, hvor han blandt andet sagde:
- Jeg kan bekræfte, at der er et fald i udgiftsbevillingen fra 2017 til 2018 på 15,1 millioner. Det skal man ikke tro, at jeg vil tage afstand fra, sagde han og fortsatte:
- Men betyder det så, at Arbejdstilsynet går i stå? Nej, svarede ministeren på sit eget spørgsmål.
Han læste herefter op fra notatet:
- Det er forventningen, at reduktionen i antal årsværk fra 2017 til 2018 som
udgangspunkt kan håndteres ved en mere målrettet opgaveløsning og naturlig afgang i organisationen (opsigelser, pension mv.). Det skal bl.a. ses i lyset af, at Arbejdstilsynets råderum til lønudgifter forventes at stige i 2018 som følge af interne effektiviseringer på driftsområdet. Disse årsværk fremgår ikke på finansloven for 2018, og de indgår derfor ikke i tabel 2. Oversigten er således behæftet med usikkerhed, sagde ministeren.
Et ekspertudvalgt er lige nu i gang med at undersøge arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Troels Lund Poulsen vil ikke afvise, at udvalgets anbefalinger kan føre til en drøftelse af en "yderligere forstærket indsats på udvalgte områder".