En prorussisk tidligere premierminister, der har lovet at stoppe støtten til nabolandet Ukraine, mod provestlige liberale.
Lørdag er der valg i Slovakiet, og kampen om magten udspiller sig mellem ovenstående parter.
Meningsmåler viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der på falderebet er tæt løb mellem den tidligere premierminister Robert Fico og de mere vestligt orienterede modstandere.
En potentiel Fico-regering forventes at tilslutte sig Ungarns linje i gruppen af EU-lande, der forsøger at udfordre unionens konsensusstøtte til Ukraine.
I det tilfælde vil Slovakiet ligeledes lægge sig i gruppen af tidligere kommunistiske stater, hvis regeringer offentligt udtrykker fjendskab overfor den vestlige liberalisme.
Også Polen står over for valg i oktober, hvor regeringen har meldt ud, at landet kun vil støtte Ukraine med allerede aftale hjælpepakker.
Vinder partiet Progressivt Slovakiet (PS) magten i Slovakiet, vil landets udenrigspolitik formentlige forblive uændret - med stærk støtte til Ukraine, fokus på LGBT+-rettigheder og slovakisk opbakning til EU-integration.
Hverken Robert Ficos parti, Smer-SD, eller PS forventes at kunne danne en flertalsregering. Det betyder, at begge parter behøver støtte fra en række mindre partier - de kommer fra et spektrum, der rummer alt fra liberale partier til Europas yderste højrefløj, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Et bud på en kongemager kan være lederen for centrumvenstrepartiet Hlas og tidligere premierminister Peter Pellegrini. I sidste uge udtalte han, at hans partis kurs ligger tættest på Fico.
Der bor omkring 5,5 millioner mennesker i Slovakiet.
Ficos prorussiske holdninger flugter med folkestemningen i samfundet, som traditionelt har været relativt positivt stemt over for Rusland. De holdninger er blevet forstærket af blandt andet prorussisk narrativer og misinformation på sociale medier, skriver Reuters.
Landet var dog ifølge CNN blandt de første til at sende luftforsvarssystemer til Ukraine, ligesom det tog imod tusindvis af flygtninge.
/ritzau/
/ritzau/Reuters