Danmark er blevet besat af islam.

Siden al-Qaeda erklærede hellig krig med terrorangrebene 11. september 2001, har verdens næststørste religion ramt dagsordenen i en sådan grad, at det er næsten umuligt at diskutere arbejdsløshed, kriminalitet eller ligestilling blandt indvandrere, uden at islam bringes ind i billedet.

Det får flere danske muslimer til at advare imod en islamisering af integrationsdebatten.

»Da jeg kom til Danmark, var jeg bare en læge fra Egypten. Nu bliver jeg opfattet som muslimsk indvandrer. Folk tror efterhånden, at jeg er en robot, og at koranen er min manual,« siger Akmal Safwat.

Han er overlæge i Århus og en af de danske muslimer, der er træt af, at han ikke kan undgå at høre om sin religion alle vegne i samfundet. Akmal Safwat er især skeptisk over for de danske politikere, der taler integration med imamer, for eksempel integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

»Jeg ved jo ikke, hvad imamerne siger bag de lukkede døre. Siger de til politikerne, at de taler på vegne af alle muslimer i Danmark? Jeg har ikke valgt imamerne. Er det ikke lidt udemokratisk?« spørger han.

Møder med imamer

Nordgaardsskolen i Århus valgte i 2005 at ansætte den radikale imam Abu Bilal som medhjælper. Her sagde nogle skolepiger, at han havde forbudt dem at lege med drengene i frikvartererne, og han havde tilsyneladende også frarådet elever at tage på lejrskole.

Også den yngre generation er bekymrede over, at islam somme tider betragtes som øverste autoritet inden for indvandrersager.

»Kun imamerne tjener på det. Alt, der handler om integration, er blevet islamiseret,« siger 36-årige Sardar Sharif.

Han er fra Irak og er en af de nydanskere, der er trætte af at få stoppet islam ned i halsen fra alle sider, når indvandrerproblemer diskuteres.

Konsekvensen er, at unge muslimer sendes i armene på fundamentalistiske imamer, som mener at kunne løse integrationsproblemer som arbejdsløshed og kriminalitet med mere religion, mener han.

»Jeg beskylder først og fremmest de danske politikere. Det er ikke positivt for de verdslige kræfter, at Birthe Rønn Hornbech diskuterer integrationspolitik med imamerne,« siger Sardar Sharif, der studerer forvaltning på RUC.

Han kritiserer desuden, at PET ifølge ham også diskuterer integration med imamer. Det kan give imamerne autoritet og legitimere deres fortolkning af koranen.

Men de unge med indvandrerbaggrund er selv med til at få debatten til at handle om islam. Det mener den radikale byrådspolitiker Nadeem Farooq fra Høje Taastrup.

»Under optøjerne bar de unge selv til bålet ved at sige, at det handlede om islam og Muhammed-tegningerne,« siger han.

Smiler pænt til Fogh

Ikke kun integrationsministeren rådfører sig med imamerne. Efter terrorangrebet i London 7. juli 2006, inviterede statsminister Anders Fogh Rasmussen en række imamer til møde om, hvordan integrationen kan forbedres. Ifølge Sadi Tekelioglu, chefredaktør på den tyrkiske gratisavis Haber , var det en afgørende fejl.

»På den ene side vil Anders Fogh have, at indvandrere bekender sig til demokratiet. På den anden side vælger han imamer til at repræsentere de danske indvandrere. Hvis han vil have indvandrere til at bekende sig til den danske grundlov, så er det da underligt at vælge de religiøse som bindeled,« siger Sadi Tekelioglu.

Ifølge ham er konsekvensen af et overdrevet fokus på islam, at imamerne tildeles en vigtighed, som er både forkert og farlig.

»Når du gør noget galt her i Danmark, så skal du straffes. Der behøver man ikke få fat på en imam. Imamerne smiler pænt til Anders Fogh og drikker sodavand og går igen efter mødet. Men de forstår ikke hvad der er brug for, og de kan ikke levere.«

Også lægen Akmal Safwat frygter, at integrationen aldrig vil lykkes, hvis imamerne skal stå for det.

»Vi har brug for praktiske løsninger på praktiske problemer. Imamerne er den forkerte medicin til de problemer, vi har. Integrationsproblemet er ikke et religiøst problem.«