Kronprinsesse Mary har fået endnu en opgave.
Hun har overtaget grevinde Alexandras protektion i Mødrehjælpen - en privat organisation, der blandt andet hjælper enlige mødre og unge gravide.
- Som mor ved jeg, hvor meget det betyder, at man kan give sine børn kærlighed og trygge og gode rammer. Jeg håber, at jeg som protektor for Mødrehjælpen kan bidrage til, at de mødre og familier, der har brug for hjælp, får den støtte, der skal til, for at give deres børn den bedst mulige start på livet, siger kronprinsesse Mary i en pressemeddelelse.
Grevinde Alexandra sagde farvel til protektionen hos Mødrehjælpen, da hun i marts i år giftede sig med Martin Jørgensen.