På et hemmeligt møde i midten af oktober viste de amerikanske generaler hinanden en graf over udviklingen i Irak. På venstre side af diagrammet står ordet »fred«, på højre ordet »kaos« på rød baggrund. I midten er en pil, som viser den aktuelle situation. Og pilen har konstant bevæget sig mod den røde »kaos«-side hele 2006.

Grafen blev lækket til New York Times denne uge, og den viser, hvad offentligheden med al tydelighed er blevet klar over for længst: Krigen i Irak er ved at ende i kaos for amerikanerne. I oktober blev 103 amerikanske soldater dræbt i kamphandlinger i Irak, og det tal er det højeste i næsten to år. Samtidig stiger de ugentlige angreb mod amerikanere og irakere uge for uge.

Stikkere er bange

På Forsvarsakademiet følger major Kenneth Pedersen med i krigen. Han mener, at mangel på efterretninger er en af årsagerne til, at de amerikanske tropper lider store tab.

»Der er tale om en bykrig mod folk, der ikke går i uniform. Derfor er de amerikanske styrker afhængige af gode, gammeldags spioner, som kan ?stikke? oprørerne. Men man bliver ikke stikker, hvis man tror, man er på den tabende side. Derfor er det vigtigt at få hul på bylden og vise irakerne, at sikkerheden går i den rigtige retning,« siger Kenneth Pedersen.

150.000 amerikanske soldater er på mission i landet, og amerikanerne har uddannet 310.000 irakiske soldater. Alligevel bliver oprøret større og større. Amerikanerne arbejder derfor på en ny Irak-plan, der skal uddanne flere irakiske soldater.

»Vi skal have øget de irakiske troppers budgetter, og vi skal have øget deres færdigheder, og så skal vi have uddannet dem hurtigere,« siger USA?s forsvarsminister Donald Rumsfeld til CNN.

Brug for gulerod

På det danske forsvarsakademi er der enighed om, at dygtige irakiske soldater er en del af løsningen. Men major Kenneth Pedersen mener, at der også skal sættes ekstra skub i genopbygningen, hvis irakerne skal blive mere samarbejdsvillige i forhold til de amerikanske soldater:

»Irakerne skal have en gulerod. Både de irakiske soldater og civilbefolkningen bliver nødt til at se fremskridt for at blive ved med at kæmpe. Ellers risikerer vi, at de lægger våbnene og går hjem, når de møder modstand. Ligesom vi har set det nogle gange.«