Når valgjublen har lagt sig, står Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, over for at skulle finde fodfæste i en politisk opbrudstid.
Det fortæller Jørn Boisen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
- Hans første udfordring er at få dannet et flertal, som han kan arbejde sammen med altså at skabe en national samlingsregering, som han kan bruge til at få gennemført sin politik, siger han.
Det kan blive svært, fordi Macron ikke tilhører et af de to partier, der klassisk har haft magten i Frankrig.
- Det hele afhænger af, hvad de store partiers attitude er, siger Jørn Boisen.
- Vil de placere sig klart i opposition for at repositionere sig, eller vil de prøve at gribe efter magten sammen med Macron og gå ind og tage ansvar?
Den 39-årige Macron vandt stort over sin modstander Marine Le Pen og bliver dermed Frankrigs yngste præsident.
Han har siden sidste år stået i spidsen for sin egen bevægelse En Marche! (Fremad!).
Herfra har han udstukket en politisk kurs, der søger mod midten.
- Med hensyn til politikken skal han have genetableret et godt samarbejde med Tyskland, han skal have nogle resultater i forhold til EU, og han skal sidst - men ikke mindst - få gennemført en arbejdsmarkedsreform, siger Jørn Boisen.
Og formår den nyvalgte Macron ikke at opfylde sine løfter om at skabe forandring og samling i Frankrig, så bliver det svært at holde politikere som Marine Le Pen fra magten ved næste valg.
- Frankrig er et land, der føler, at det er i akut krise på rigtig mange måder, siger han.
- Og hvis hans præsidentembede mislykkes, så vil de populistiske kræfter, som man har set få enormt styrke og momentum i denne her valgkamp, komme tilbage endnu stærkere om fem år.
Macron overtager posten fra den siddende præsident François Hollande, der har været historisk upopulær under sin tid ved magten.
/ritzau/