Der skal ryddes op og laves ny struktur i folkekirken, så det står klart, hvem der bestemmer over udgivelsen af en ny salmebog, og hvem, der bestemmer hvad, når nye vielsesritualer skal indføres for for eksempel homoseksuelle.
Et udvalg nedsat af Kirkeminister Manu Sareen (R) skal se på folkekirkens styreform. Og medlem i udvalget, lektor i kirkehistorie, ph.d. Kurt E. Larsen, glæder sig over det længe ventede initiativ.
- Jeg tror, det kan få stor og positiv betydning for folkekirken, at man får en bedre styring af nogle af de ting, som har været meget diskuteret de senere år.
- Der er behov for en justering af både af kompetencer og af den økonomiske fordeling inden for folkekirken, siger han.
En kirkeforfatning kan blive resultatet af udvalgets arbejde, og sådan en blev det ifølge kirkehistorikeren allerede vedtaget at lave, da grundloven blev til i 1849. Modstand fra både politiske og kirkelige kræfter har imidlertid gjort, at den aldrig er blevet til.
Om det ender med en kirkeforfatning er ikke til at sige, men under alle omstændigheder mener Kurt E. Lassen ikke, at udvalgets arbejde ender med en revolutionerende ændring af folkekirken
- Der er ikke tale om en radikal ændring af forholdet mellem stat og kirke. Det er inden for den eksisterende folkekirkelige orden, at man vil forsøge at justere på nogle procedurer, forklarer Kurt E. Larsen.
Han mener dog, at udvalgets arbejde kan hjælpe med at gøre beslutningsprocesser mere gennemsigtige og demokratiske.
- På lokalplan tror jeg ikke, det vil kunne mærkes synderligt, men hvis man engagerer sig i menighedsråd, så tror jeg, det vil komme til at føles som en befrielse, at de som er engageret også får mere indflydelse på folkekirkens indre liv, siger han om konsekvensen af udvalgets arbejde.
/ritzau/