Læk af rapporter truer troværdighed

To lækkede rapporter med få dages mellemrum lægger pres på procedurerne omkring Rigsrevisionens troværdighed og uafhængighed, erkender Rigsrevisionens øverste chef rigsrevisor Henrik Otbo

De skulle have været tophemmelige. Kun en lille lukket kreds af betroede medarbejdere og statsrevisorerne havde set dem. Men både Rigsrevisorernes rapport om forbrugerminister Lars Barfoed (K) og rapporten om trafikminister Flemming Hansens (K) forsinkede IC4-tog blev lækket før tid.

Mandag aften kunne TV 2-reportere to dage før tid buldre ud på skærmen med nyheden om, at rapporten fra Rigsrevisionen stillede forbrugerministeren i et særdeles kritisk lys.

Lækagerne til pressen er uheldige for systemets troværdighed og uafhængighed, erkender Rigsrevisionens øverste chef rigsrevisor Henrik Otbo.

»Det er yderst uheldigt med lækager i et system, der skulle være vandtæt. Det skævvrider mediernes dækning af sagen, men det rokker heldigvis ikke ved rapportens troværdighed,« siger han og afviser, at det skulle være nogen i Rigsrevisionen, der lækker rapporter til medierne.

Udover Rigsrevisionen havde to andre instanser haft adgang til rapporterne: De seks politisk udpegede statsrevisorer, som skal vurdere sagens alvor og Forbrugerministeriet. De afviser også at være skyld i lækagen. Men hvordan kunne pressen så alligevel få fingre i rapporterne?

»Selvfølgelig kan der være nogen, som har en politisk interesse i at lække en kritisk rapport før tid. Og jeg tror ikke, at vi kan finde en procedure, som er fejlfri. Rapporterne cirkulerer i menneskehænder, og der vil altid være nogen, hvor fristelsen for lækage er for stor,« siger formanden for statsrevisorerne Peder Larsen (SF). Han fortæller, at der siden 1987 er blevet lækket oplysninger fra 10 af Rigsrevisorernes rapporter.

For forbrugerminister Lars Barfoed (K) betød lækket, at oppositionen kastede sig ud i et sandt stormløb mod ministeren, som kom på pinebænken, fordi Dansk Folkeparti først ville høre statsrevisorernes syn på rapporten, før de vurderede hans videre skæbne.

Derfor fik regeringens spindoktorer travlt med at løbe rundt til journalister på Christiansborg og aflevere eksempler på, at ministre tidligere har overlevet kritik fra Rigsrevisionen, fortæller DR?s politiske redaktør Pieter Raunwe.

»I den slags sager er der altid nogen, der gerne vil hjælpe med at opfriske ens hukommelse,« siger han og understreger, at den type spin forekommer både fra regeringen og oppositionen

 

FAKTA OM RIGSREVISIONEN

Rigsrevisionens opgave er at se offentlige myndigheder efter i kortene, både økonomisk og forvaltningsmæssigt. Rigsrevisionen udarbejder omkring 20 beretninger om året og 80 notater om året til statsrevisorerne.

 

FAKTA OM STATSREVISORERNE

De seks statsrevisorer er udvalgt af Folketingets politiske partier. Deres opgave er at bestille og vurdere Rigsrevisionens rapporter. Statsrevisorerne kan give kritik eller såkaldte ?næser? af forskellig karakter til politikerne. Derefter er det op til partierne at vurdere, om kritikken eventuelt skal have konsekvenser for en minister. I øjeblikket er blandt andre Henrik Thorup (DF), Mogens Lykketoft (S) og Svend Erik Hovmand (V) udpegede som statsrevisorer. Posten er lønnet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.