Mens nedtællingen til de store julerejsedage er i fuld gang, er forhandlere fra Jernbaneforbundet og DSB midt i en vanskelig armlægning om 3.000 medarbejderes fremtidige arbejdsforhold.
Efter måneders uro er et delforlig om S-togenes knap 500 lokomotivføreres arbejdstid nu faldet på plads, mens aftaler for endnu 2.500 medarbejdere på fjern- og regionaltog mangler.
I Dansk Jernbaneforbund understreger formand Henrik Horup, at der ikke bliver underskrevet en aftale, før der er enighed over hele linjen.
- Vi har først en aftale, når der er en aftale for alle. Der venter fortsat mange forhandlinger, og der er mange knaster, der skal høvles af, før vi er i mål, siger Henrik Horup, der betegner S-togsaftalen som 'et lille komma i en lang fortælling.'
I DSB betoner administrerende direktør Flemming Jensen, at forhandlingerne har været ført i 'en konstruktiv og god tone.'
- Det et meget tilfredsstillende, at vi i fællesskab har fået arbejdstiden for lokomotivførerne i S-tog på plads, siger Flemming Jensen.
Sådan er fronterne trukket op
Avisen.dk besvarer tre centrale spørgsmål om den aktuelle strid.
Hvorfor udlægger DSB og Jernbaneforbundet delaftalen for lokomotivførerne i S-togene så forskelligt?
DSB har en åbenlys interesse i at vise, at der er skred i forhandlingerne. Det er et vigtigt budskab at sende både til de hårdt prøvede kunder og til politikerne, der beslutter, hvem der stå for togdriften på de danske skinner. Julen nærmer sig med ekstra mange passagerer, og det vil være katastrofalt for DSB, hvis forhandlingerne går i hårdknude, og personalet igen vælger at nedlægger arbejdet.
For Jernbaneforbundet handler det om at bevare presset på DSB til sidste aftale er på plads. Endnu mangler aftaler for de to store grupper - nemlig lokomotivførerne og togførerne, der kører på de lange strækninger på tværs af Danmark. Derfor lytter man forgæves efter begejstrede kommentarer til delaftalen for S-tog, som forbundets formand Henrik Horup i et opslag på Facebook vælger at kalde et udkast. Aftalen bliver først skrevet under, når alle aftaler er på plads. I Jernbaneforbundet er det opfattelsen, at DSB oversælger S-togsaftalen i et forsøg på at tage luften ud af onsdagens hasteforespørgsel i Folketinget om den aktuelle strid.
Hvad skyldes den langvarige strid?
Siden DSB for et år siden meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri og løsrev sig fra den statslige overenskomst, har der været krig på kniven mellem transportgiganten og Jernbaneforbundet.
DSB har opsagt samtlige lokalaftaler, som parterne i månedsvis har lagt arm om. Alene i november nedlagde lokomotiv- og togførere arbejdet fire gange med lammet togtrafik til følge. Arbejdsretten har erklæret strejkerne for overenskomststridige og pålagt de strejkende bod.
Stridens kerne er arbejdstiden - og hvor stor indflydelse togpersonalet skal have på planlægningen af vagterne. Det har oprørt togpersonalet, at tillidsfolkene ikke længere skal sidde med ved bordet, når den omfattende turplanlægning skal på plads. Den nye aftale for medarbejderne i S-tog betyder ifølge Avisen.dks oplysninger, at mere weekendarbejde kan placeres ved frivillighed.
Der har været flere arbejdsnedlæggelser - er juletrafikken i fare?
Uroen ulmer fortsat blandt togpersonalet. Ikke mindst blandt lokomotivførerne, der kører på de lange strækninger og er dybt frustrerede over udsigten til nye arbejdstidsregler. Om juletrafikken bliver berørt, er derfor et ubesvaret spørgsmål i det fortløbende drama.
Det er værd at bemærke, at Jernbaneforbundet på dagen, hvor DSB går ud og melder om enighed om S-togsaftalen, konkluderer, at der stadig mangler '95 procent,' før en samlet aftale er på plads. 'Og der støder løbende nye problemer til,' pointerer formand Henrik Horup. At der udestår 95 procent, er ikke et tal, som DSB nikker genkendende til.
For DSB er det selvsagt et skrækscenarie, hvis togene holder stille i netop de dage, hvor virksomheden skal vise, at den er stand til at levere varen.