Den nye kontanthjælpsaftale, som regeringen og de øvrige blå partier blev enige om onsdag eftermiddag, vækker langt fra jubel hos 35-årige Nathja Holck Søndergaard og hendes familie. Snarere tværtimod. Familien frygter, at deres økonomi ikke vil kunne hænge sammen, hvis de bliver trukket i ydelser.
Både Nathja Holck Søndergaard og hendes mand er på kontanthjælp. De bor i en lille treværelseslejlighed i Svendborg med deres tre børn Cimon på tre, David på fem og Tasja, der fylder syv år på lørdag.
Det er særligt aftalens såkaldte 225-timers regel, der kan give familien problemer. Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året, ellers bliver de trukket i ydelse.
Men for Nathja Holck Søndergaard, der er tidligere souschef i Aldi, og hendes mand, der er uddannet maler og tidligere lastbilschauffør, er der ingen job at få i Svendborg, fortæller hun.
- Det er slet ikke til at få job. Arbejdspladserne tager ikke bare folk ind på deres blå øjne. De vil hellere have folk fra kommunen i løntilskud eller virksomhedspraktik, som ikke koster dem nær så meget, forklarer hun.
Nathja Holck Søndergaard har været på kontanthjælp de sidste tre år, efter hun måtte forlade sit job som souschef, da familielivet ikke kunne hænge sammen med arbejdstiderne. Hendes mand har været på samme ydelse de sidste syv år. De har selv forsøgt sig med løntilskud og virksomhedspraktikker, men altså uden held.
Ikke råd til jul og fødselsdag
Familiens økonomi er i forvejen stram. Ægtefællerne får hver især udbetalt omkring 10.000 kroner om måneden i kontanthjælp. Samtidig får de 10.000 kroner i børnepenge hver tredje måned. Lejligheden alene koster 6.500 kroner, men familien har også udgifterne til SFO, børnehave, internet, telefon, tv og el. De er også nødt til at gå på vaskeri, da der ikke er råd til en vaskemaskine og en tørretumbler i hjemmet. Familien har også en bil, da de har regnet ud, at det er den billigste måde for dem at transportere sig på. Den har de også udgifter til samt et lille lån. På bilen har de også en forsikring, men alle andre former for forsikringer som både indbo- og ulykkesforsikringer har de måttet spare væk.
Når alle faste ydelser er betalt, er der omkring 5.000 kroner tilbage til blandt andet mad, tøj, bleer og medicin. Og det er på en god måned, forklarer Nathja Holck Søndergaard.
- Jeg har ikke fået nyt tøj i otte år, og det har min mand heller ikke. Vi prioriterer, at vores børn har, hvad de skal bruge, siger hun.
Kan familien Holck Søndergaard ikke skrabe 225 timers arbejde sammen på et år, betyder det, at de må vinke farvel til den ene kontanthjælp.
- Det vil betyde, at vi må spare på jul og fødselsdage. Der bliver måske slet ikke råd til nogen af delene, siger Nathja Holck Søndergaard.
Derfor er familien nu også begyndt at overveje en flytning i forsøget på at finde de ledige job og en lejlighed, der er til at betale. Men det er heller ikke så ligetil, forklarer Nathja Holck Søndergaard.
For udover at det koster penge at flytte, så har den ene af Nathja Holck Søndergaards sønner motoriske og sproglige problemer. Han er derfor ikke lige sådan at flytte, da han får ekstra støtte i institutionen, ligesom han går til ergo- og fysioterapeut. Noget familien i øvrigt selv betaler for.
Det er ikke værdigt
Nathja Holck Søndergaard har et budskab til de politikere, der er blevet enige om aftalen.
- Det, de gør mod mennesker, er slet ikke værdigt. De fjerner ens livsgrundlag, siger hun.
Hun opfordrer derfor politikerne til at huske, hvor de selv kommer fra.
- De er ikke kommet ud af ingenting. De har sikkert også haft det svært, men har bare glemt det, men man er nødt til at hjælpe dem, der har det svært, lyder det fra Nathja Holck Søndergaard.