Der bliver færre pædagoger og mindre tid til at tage sig af de små i landets børnehaver og vuggestuer næste år.
Det viser en gennemgang af kommunernes budgetter for 2019, som pædagogernes fagforbund BUPL har foretaget.
Renset for udviklingen i børnetal viser gennemgangen, at der er besparelser i 47 kommuner for samlet 133 millioner kroner, mens der er forbedringer i 22 kommuner for samlet 58 millioner kroner.
Flere børn de kommende år
Blandt de 20 kommuner, hvor der i forvejen er færrest ansatte pr. barn, er det omkring halvdelen, der sparer på børneområdet næste år.
- Det er dybt problematisk. Det skal altså ikke være postnummeret, der afgør et barns livschancer, siger formanden for pædagogernes forbund BUPL, Elisa Rimpler.
Hun peger på, at besparelserne også skal ses i lyset af, at der kommer 70.000 flere børn de kommende år:
- Når vi får færre pædagoger til flere børn, så får børnene ikke den nærhed og omsorg, de har krav på. Vi ved, at de første år er de vigtigste i et barns liv, og derfor er kvaliteten med gode normeringer og dygtige pædagoger i institutionerne så afgørende, siger Elisa Rimpler.
Nedskæringerne i flere kommuner er dybt problematiske. Det skal altså ikke være postnummeret, der afgør et barns livschancer, mener BUPLs formand Elisa Rimpler. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.
Men kommunerne har jo stramme budgetter. Er det ikke naturligt, at også børneområdet bidrager?
- Den stramme økonomiske ramme og budgetloftet er en udfordring for kommunerne, fordi det ikke tager højde for, at der bliver mange flere børn. Indsatsen for børnene er så vigtig, at det ikke nytter noget, at Christiansborg og kommunerne skændes om, hvem der skal have aben. Nedskæringerne dokumenterer, at landsdækkende minimums-normeringer er bydende nødvendigt, og der skal følge penge med fra Folketinget.
Mindre nærvær og omsorg
En af de kommuner, som har skåret hårdt ned på børneområdet er Frederikssund. Ifølge fællestillidsrepræsentant Mette Wittenburg er der siden 2006 fjernet 130 pædagogiske stillinger i kommunen. Og det mærkes.
- Det rammer børnene på omsorg og nærvær, som måske ikke lige kan måles og vejes. Og så rammer det den faglige stolthed. Vi går ofte hjem med en følelse af, at det kunne gøres bedre, hvis rammerne var i orden, siger tillidsrepræsentanten.
Vi går ofte hjem med en følelse af, at det kunne gøres bedre, hvis rammerne var i orden, siger Mette Wittenburg, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Frederikssund. Privatfoto
Ifølge Mette Wittenburg risikerer kommunen snart at få et rekrutteringsproblem:
- Arbejdsmiljøet er presset, mange får langvarig stress, og jeg hører tit folk tale om at søge væk, siger hun.
BUPL foreslår en minimumsnormering, så der skal være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.
Ifølge Danmarks Statistik svinger normeringerne voldsomt mellem landets kommuner.
Mens de bedste kommuner lige akkurat lever op til BUPLs ønsker, så halter flere kommuner alvorligt efter.
Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) afviser, at der er brug for minimums-normeringer på børneområdet, som pædagogerne ønsker. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) mener, at det er kommunerne, der er ansvarlige for den konkrete tilrettelæggelse af hverdagen i dagtilbuddene. Hun afviser derfor at støtte BUPLs ønsker om minimumsnormeringer:
- Det er kommunerne, der har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvad der lokalt er behov for, i forhold til sikre, at alle børn oplever gode og trygge læringsmiljøer i deres dagtilbud. Jeg har en klar forventning om og tiltro til, at kommunerne lever op til deres forpligtelser. Derfor mener jeg ikke, at vi skal fastsætte en minimumsnormering fra centralt hold, skriver ministeren i en mail til Avisen.dk.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening. Han holder ferie.