Som pædagog kan det være svært at balancere mellem sit eget psykiske helbred på den ene side og de små børns trivsel og udvikling på den anden side.
Det oplever pædagog i Børnehaverne Rebild Syd Anita Stensgaard. Hun forklarer dog, at børnenes ve og vel fylder langt mere end pædagogernes psykiske helbred.
- Vi har til dagligt med tre- til seks-årige børn at gøre, og nogle gange bliver der hevet i en fra mange sider: Man skal hjælpe et barn med at sige farvel til forældrene, hjælpe børnene på toilettet, løse en konflikt, alt imens et barn måske står ved siden af en og gerne vil have anerkendelse, og hvornår skal man så nå at tænke på sig selv, siger hun og fortsætter:
- Når man arbejder med mennesker og især børn, kan man ikke bare slippe de ting, der er sket i løbet af dagen. Det er en indre medmenneskelighed inden for pædagogområdet, og det fylder meget, når man hele tiden går med dårlig samvittighed over ikke at nå de opgaver, der pålægges en udover at få børnene til at trives.
Af den grund forsvinder nærværet og samspillet mellem børn og voksne lige så stille, og det efterlader pædagogerne med dårlig samvittighed, hvilket går ud over deres eget ve og vel ifølge Anita Stensgaard.
Når Arbejdstilsynet banker på
Mette Skovhus Larsen, der er faglig sekretær i hos BUPL, kan nikke genkendende til, at pædagoger glemmer at fokusere på sig selv.
- Når Arbejdstilsynet kommer forbi for at tjekke, om alt er, som det skal være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, ender det ofte med, at pædagogerne taler om børnenes behov fremfor deres egne. Af den grund kan der opstå misforståelser, hvor Arbejdstilsynet ikke bliver opmærksom på et reelt arbejdsmiljøproblem, samtidig med at pædagogerne føler, at de ikke bliver hørt, siger hun.
Arbejdstilsynet er til for blandt andre pædagogernes skyld, tilføjer Mette Skovhus Larsen.
- Men vi skal som fagforening være i yderligere dialog Arbejdstilsynet og ad den vej bidrage til at undgå misforståelser. Når man som pædagog skal vælge mellem at skifte et barn eller nå noget papirarbejde, så vælger man selvfølgelig det første. Og det skaber en følelse af sindssyg dårlig samvittighed, understreger hun.
Nye tal fra BUPL viser, at kun 3,4 procent af Arbejdstilsynets besøg i daginstitutioner i perioden fra 2013-2017 mundede ud i et påbud om at gøre det psykiske arbejdsmiljø bedre. I landets folkeskoler ender besøgene til sammenligning fire-fem gange oftere med et påbud. Mette Skovhus Larsen frygter, at problemer med eksempelvis stress bliver overset på daginstitutionsområdet, hvis tendensen fortsætter.
Ny ledelse med nye visioner
I 2015 kom der en ny ledelse til Børnehaverne Rebild Syd. Institutionen havde nemlig fået to påbud fra Arbejdstilsynet. De gjorde institutionens ledelse opmærksom på det, de ikke selv kunne se: hvor skidt det stod til med arbejdspladsens psykiske miljø. Jesper Johansen, der er kontraktholder i institutionen, kom til efter Arbejdstilsynets besøg, og han kunne godt se, at situationen var kritisk:
- Hvis man ikke har aftalt og fastsat nogle helt specifikke mål i institutionen, bliver den daglige gang meget hurtig diffus. Man kommer som medarbejder til at føle sig aldeles usikker på, om man bruger sin tid fornuftigt, og det går ud over den enkelte pædagogs ve og vel, siger han.
Derfor har man i institutionen lavet en arbejdstidsaftale, hvor det er klart defineret, hvad tiden på arbejdspladsen skal bruges til.
- Pædagogerne skal være sammen med børnene, når de er sammen med børnene. De skal ikke bruge krudt på at tænke over diverse forældresamtaler, skemaplanlægning og prioriteringer af arbejdsopgaver, så de bliver forstyrret og får dårlig samvittighed i forhold til ikke at kunne levere et godt stykke arbejde. Der er kommet mere fokus på pædagogernes trivsel, uddyber Jesper Johansen.
Det pædagogiske kald i et sundere miljø
Arbejdstilsynet bankede på døren hos Børnehaverne Rebild Syd i 2015, og sidenhen er der sket en hel del. Især på grund af den nye arbejdstidsaftale og en ny ledelse, der hjælper til med at prioritere i en travl hverdag, mener Anita Stensgaard, der i dag er daglig leder i institutionen.
- Når man er til stede i børnehaven som pædagog og er forberedt, fordi man ved, hvad der forventes af en, så vil den pædagogiske kvalitet alt andet lige være højere – og det ser vi tydeligt i dag. Vi tror på, at det smitter af på børnene på grund af et større nærvær fra de voksnes side, fordi de ikke tænker over møder og ikke-tilsynstid. Børns trivsel og udvikling er kerneopgaven for os, og det vil den altid være, fortæller hun.