Mens danskerne brokkede sig over julivejret og undrede sig over septembersolen, så har det mærkelige klima til gengæld været en gave til æbleavlerne.

Landet rundt kan de melde som usædvanligt store og flotte æbler.

- Det var et meget fint forår med en flot blomstring uden nattefrost og efterfulgt af de vigtige uger bagefter, hvor grundlaget for æblernes senere vækst lægges.

Det siger Jan Jager, der er formand for de danske æble- og pæreavlere, og som selv har frugtplantage i Broby på Vestfyn.

- Da sommeren så kom, og alle var trætte af elendigt ferievejr, så var temperaturerne til gengæld set fra et æblehus optimale.

- Den megen varme og høj sol i september betød yderligere, at der er kommet et højt sukkerindhold og en god holdbarhed, siger han.

Samtidigt betyder de kølige nattetemperaturer i disse dage, at frugterne nu rødmer flot. Den helt rigtige farve betyder nemlig meget for æblesalget.

- Det er absolut en høst i den gode ende og med store og flotte æbler. Størrelsen på æblerne betyder, at vi kan høste 10-15 ton ekstra per hektar, siger Jan Jager.

Alligevel vokser æbletræerne dog ikke ind i himlen.

Danske avlere producerer kun omkring 25.000 ton årligt, og det samlede forbrug er 100.000 ton æbler. Langt det meste er derfor importerede æbler med større mængder sprøjterester end i de danske.

Dermed skulle man tro, at masser af driftige landmænd øjnede en oplagt forretningsmulighed.

Men æblebranchen er lidt af et sølvbryllupsfag, hvor det kniber med at lokke yngre kræfter til.

- Skal man være positiv, så er frugtavl et erhverv, man bliver ved at være ung i. For lige meget hvor længe man bliver ved, så bliver man ved med at være den yngste, smiler Jan Jager.

Han peger på, at frugtavl er et langsommeligt foretagende.

-Det passer ikke rigtigt sammen med den zapperkultur, vi lever i.