En nylig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) bør føre til en markant lempelse af den danske praksis for humanitære opholdstilladelser.
Det vurderer flere eksperter i udlændingeret, der har nærstuderet dommen.
Det skriver Information tirsdag.
Ifølge seniorforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder vil dommen formentlig indebære, at Danmark må give humanitær opholdstilladelse til mellem 100 og 200 personer om året.
Det gælder personer, som med myndighedernes gældende praksis i stedet får afslag.
Sidste år fik tre personer humanitært ophold i Danmark.
Dommen er fra december 2016 og drejer sig om en 59-årig georgisk mand. Han havde anlagt sag mod Belgien, fordi de belgiske myndigheder ville udsende ham.
Med dommen lægger EMD op til en mere liberal praksis end tidligere, og det skal Danmark rette sig efter.
- Folketinget har inkorporeret menneskerettighedskonventionen i dansk lov. Det har som konsekvens, at vi skal følge dommene fra EMD, forklarer Peter Vedel Kessing.
Ifølge EMD var det i strid med menneskerettighedskonventionens artikel tre, at Belgien ville udvise georgieren som led af en række sygdomme, som eksempelvis leukæmi, til Georgien.
De belgiske myndigheder havde ikke vurderet, om georgieren kunne få en livsnødvendig behandling mod sine sygdomme, hvis han blev sendt retur.
Lektor og ph.d. Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet, der har skrevet en artikel om dommen til Ugeskrift for Retsvæsen, er enig med Peter Vedel Kessing.
- I og med at menneskerettighedskonventionen er en del af dansk ret, skal danske myndigheder overholde den, når andet ikke udtrykkeligt fremgår af udlændingeloven, siger hun.
Dermed må myndighederne ændre praksis og lave en vurdering af, om en alvorligt syg udlænding kan få behandling i hjemlandet, tilføjer hun.
Hos Dansk Folkeparti mener udlændingeordfører Martin Henriksen, at der ikke er grund til at ændre noget.
- DF ser ingen grund til at have en for lempelig praksis, og vi har været tilfreds med den praksis, der har været de senere år, siger han til Information.
Venstres menneskerettighedsordfører, Jan E. Jørgensen, mener ikke, at dommen lægger op til væsentlige ændringer.
- Selvfølgelig skal man fremover fortolke det i overensstemmelse med dommen. Men det vil formentlig kun dreje sig om ganske få tilfælde, så det kommer ikke til at vælte hverken det ene eller andet, siger han.
/ritzau/