Højesteret vendte fredag tommelfingeren nedad for de vilkår, som en iransk mand på tålt ophold lever under i Danmark.
I den principielle sag om den udvisningsdømte Elias Karkavandi siger landets øverste retsinstans, at kravet om, at han dagligt skal melde sig i Sandholmlejren, er et urimeligt indgreb mod hans bevægelsesfrihed og i strid med menneskerettighederne.
Det samme er kravet om, at han skal bo og overnatte i lejren.
Derfor skal vilkårene ophæves, mener Højesteret, der dermed omstøber Østre Landsrets dom fra sidste år.
Elias Karkavandi er i dag 40 år. Han flygtede som 21-årig militærnægter og desertør til Danmark fra præstestyret i Irans hovedstad, Teheran. Efter flere gode år i Danmark fik han en nedtur blandt andet på grund af en skilsmisse.
Han begyndte at ryge meget hash og endte som vagt for pusherne på Christiania. I 2006 fik han så en narko- og udvisningsdom.
Men Karkavandi kan ikke sendes til sit hjemland, fordi han risikerer at blive torteret og slået ihjel. Det ville strid mod FN's flygtningekonvention.
Derfor har han levet under vilkår om dagligt at melde sig i Sandholmlejren, hvor han også skal bo og overnatte. Han må ikke arbejde eller uddanne sig og skal leve af lommepenge - godt 220 kroner om måneden.
Sagen er den første mod konsekvenserne af den såkaldte tuneserlov.
Loven blev vedtaget i al hast i december 2008 med det dengang snævrest mulige flertal i Folketinget bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Det skete, efter at det kom frem, at en terrormistænkt tuneser boede tæt på Muhammedtegner Kurt Westergaard, som han var mistænkt for at ville dræbe.
Loven strammede kraftigt på reglerne for udvisningsdømte udlændinge, som lever i Danmark på tålt ophold.
Et springende punkt i sagen mod Karkavandi har været, at han ikke er mistænkt for terror eller på anden måde anses for at være til fare for statens sikkerhed.
38 udlændinge lever på tålt ophold i Danmark ifølge Udlændingeservices seneste opførelse fra midten af marts.