I forgårs løftede Abhinav Bindra sin luftriffel og skød sig ind i verdenshistorien. Han vandt ikke bare guld ved OL; han var den første inder nogensinde, der ene mand har vundet en olympisk guldmedalje.

Det virker paradoksalt. Indien er verdens næststørste land, men en miniputnation som Danmark har været langt bedre til at vinde medaljer ved OL. Faktisk er danskere 2.000 gange bedre end indere til at vinde en olympisk medalje set ud fra antallet af medaljer per indbygger,

Lektier frem for sport

Vijay P. Jain er inder og har boet i Danmark siden 1972. Her har han arbejdet med eksport og kulturforståelse.

»I Indien er sport ikke noget, du skal bruge din tid på. Forældrene siger, at de skal bruge mere tid på at læse og lave lektier. I Indien er sport kun godt nok, hvis du kan tjene mange penge på det,« forklarer han.

Cricket over alt

En del af forklaringen på indernes manglende interesse for sport er landets historie.

»I det indiske kastesystem var det krigerne, der dyrkede sport. Ikke andre kaster. Derfor er der ikke længere tradition for sport. Og da englænderne var koloniherrer, var det deres sportsgrene, der blev dyrket,« fortæller Vijay P. Jain.

Derfor er landets største sportsgrene polo, hockey og ikke mindst cricket. I avisen The Times of India er sportssektionen faktisk delt op i to: Cricket og alt andet. Men hverken polo eller cricket er på det olympiske program.

Inden for hockey har Indien vundet syv guldmedaljer fra 1928 til 1980, men det er ligesom cricket og polo en sportsgren for hold. Derfor er det exceptionelt, at Indien nu kan bryste sig af guld i en individuel disciplin.

Kan ikke leve med fiasko

Men det bliver mere almindeligt – hvis ikke ligefrem kutyme – i fremtiden. Det mener Per Jørgensen, der er Lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet:

»Den fokus, der er på et lands evne til at klare sig godt i sport, bliver koblet til, om landet er moderne, stort og velorganiseret. Derfor kan Indien ikke leve med, at de er over en milliard mennesker og aldrig på banen ved store events,«

Tror, de er gode

Men det er ikke ligetil. En elitesportsmands levestil og en inders ditto passer ikke sammen:

»Hvis Indien vil noget, skal man gøre som kineserne: fem år på sportskollege, aldrig se familien og arbejde 16 timer om dagen. Men det gider indere ikke. De er selskabsmennesker og har brug for deres familie omkring sig. Deres madvaner passer ikke ind, og de vil ikke bruge den tid, der skal bruges på at komme til tops,« vurderer Vijay P. Jain.

Desuden påpeger han, at inderne faktisk ikke ved, at de er en stående sportsjoke;

»Man går meget op i Commonwealth Games, der er en slags OL for lande inden for den tidligere britiske kolonimagt. Og der vinder indere.«