Landets kommuner kan putte penge direkte i kommunekassen, hvis de gør en indsats for at få førtidspensionister i skånejob. Alligevel gør de fleste kommuner ingenting.
Der er cirka 66.000 kroner at hente pr. borger årligt, når man får en førtidspensionist med kognitivt handicap i skånejob, påpeger en rapport udarbejdet af KLAP, som er et projekt under Landsforeningen LEV, der arbejder for udviklingshæmmede og deres pårørende.
Projektet er sat i verden for at hjælpe førtidspensionister med kognitive handicap til at få et skånejob i en ordinær virksomhed. Det er mennesker, der for eksempel er udviklingshæmmede, autister, spastikere eller har en hjerneskade.
Men der skal mere fokus på det fra kommunerne, mener projektleder for KLAP Claus Bergmann Hansen.
Kommunerne er nemlig ikke forpligtet til at hjælpe borgere med at finde et skånejob. I loven står der, at borgeren selv skal finde en arbejdsgiver. Og det kan mange borgere måske ikke overskue.
- Lidt retorisk har man jo sagt, at førtidspensionister bare er en udgift for kommunen, der ligger hjemme på sofaen. Men det er ikke sådan, verden er. Ydelsen til førtidspensionisten reduceres voldsomt, ved at de kommer i arbejde, siger han.
Rapporten peger på, at den økonomiske gevinst findes dels ved, at pensionsydelsen er mindre, når der er løn fra et skånejob, og dels ved at flere sociale ydelser mindskes i forbindelse med et skånejob. For eksempel kommer flere af førtidspensionisterne fra beskyttede værksteder, som også er en udgift for kommunen.
Skånejob et betegnelsen man bruger i daglig tale - men ifølge lovgivningen hedder det et job med løntilskud.
Det er:
- Et job på særlige vilkår med løntilskud til arbejdsgiver
- Et job til førtidspensionister, som ikke kan komme i ordinær arbejde
- Et job typisk med særlige opgaver, forenelige med funktionsevne og arbejdsressourcer
- Et job som kommunen kan oprette hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, men borger skal selv finde arbejdsgiver
Kilde: Sundhed.dk og Borger.dk
Kommunerne vil ikke hjælpe
De førtidspensionister, som projekt KLAP beskæftiger sig med, har typisk været på et beskyttet værksted. Via projektet kan de dog se frem til et skånejob hos for eksempel store butikskæder som Matas, Silvan og Føtex.
En af dem er Mick Petersen, der er født med rygmarvsbrok og vand i hovedet, og i dag sidder i kørestol. Han fortæller her om sit arbejde i Bilka med en timeløn på 40 kroner.
Forsker i beskæftigelse for mennesker med handicap, fleksjob og førtidspension, Finn Amby, der er adjunkt ved VIA University College, mener, at undersøgelsen bør give kommunerne ekstra incitament til at tage hånd om denne gruppe.
- Det er rigtig positivt, at vi nu har fået sandsynliggjort, at det kan være en økonomisk gevinst at arbejde videre ad denne vej med at etablere job for kognitivt handicappede på førtidspension, siger Finn Amby.
Claus Bergmann Hansen vurderer, at cirka 10 procent af landets kommuner selv er aktive, når det kommer til at få førtidspensionister i arbejde. De resterende kommuner henviser borgeren til KLAPjob eller gør ingenting.
- Borgerne oplever i stor grad, at kommunerne ikke vil hjælpe, og de føler sig ligegyldige. Jobcentrene er meget eksplicitte i deres måde at afvise borgere, der gerne vil have et skånejob. Det prøver de ikke at skjule, siger Claus Bergmann Hansen.
Skal være inspiration til kommuner
Indtil nu har projektet fået 2.400 førtidspensionister i skånejob, og Claus Bergmann Hansen mener, der potentielt er 30.000 mere i målgruppen.
Ifølge Thomas Kastrup-Larsen, formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aalborg (S), har de i foreningen ikke undersøgt om skånejob er en økonomisk gevinst, men mener dog, at projektet kan være en inspiration til kommunerne.
- En lang række kommuner har indgået formaliserede aftaler med KLAP, og det kan selvfølgelig være til inspiration for andre, skriver Thomas Kastrup-Larsen i en mail til Avisen.dk.
Forsker Finn Amby peger dog på, at der er stor forskel på førtidspensionister før og efter reformen af førtidspensionen og fleksjob, der blev ændret i 2013. Og at man vil få helt forskellige svar, afhængig af om man spørger til den nye eller gamle reform. Pensionister på den nye ordning er nemlig typisk for syge til at yde nogen som helst form for arbejde, da de har været igennem intensive arbejdsprøvninger modsat den gamle ordning.
- Det er generelt vigtigt, og især efter den nye reform, at borgere med funktionsnedsættelser og handicap i det hele taget får større opmærksomhed i hele beskæftigelsesindsatsen. Vi skal have fat i de her mennesker så tidligt som muligt, siger Finn Amby.
Projekt KLAPjob har fra 2014-2017 fået 10 millioner årligt fra regerings satspuljemidler til at skaffe personer med f.eks. udviklingshæmning, autisme, spasticitet og erhvervet hjerneskade ind på arbejdsmarkedet.