Blog

Af Jan Hoby
Se alle blogindlæg

Om Jan Hoby

Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.

MARIE ANTOINETTE blev berygtet for det naive spørgsmål om, hvorfor de fattige ikke bare spiste kage, når de ikke havde råd til brød.

Der er fristende at lave en parallel til den skandaleramte radikale beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev. Hun synes, at det både er uretfærdigt og småligt, at pøblen reagerer på, at hun til sit bryllup fik den rådhussal gratis, som andre betaler mellem 65.000 og 100.000 kroner for at leje. Og vennerne bakker op – herregud – alle jobs giver da noget fryns…

Borgerlige politikere og overklassen synes i det hele taget, at magtmisbrug af enhver slags, hvis det involverer dem selv, "er blæst vældig meget op". Det gælder også denne sag. Som Venstres gruppeformand Flemming Steen Munch, der også selv har også brugt rådhuset til en reception i anledning af sin 70-års fødselsdag, sagde:

”Jeg synes, sagen er blæst vældig meget op. Den måde, Anna Mee Allerslev har ageret på, er indenfor de gældende regler. Hun har søgt oplysninger hos den øverste myndighed i København på det område og har fået det svar, at det måtte hun godt.”

ANNA MEE ALLERSLEV er i denne sag blevet symbolet på den stigende privilegieblindhed, som præger overklassen og dens politiske kaste, uanset om vi taler folketing, regionsråd eller kommunalbestyrelse. Man lader andre betale for sine festlokaler og for sit tøj, og man hæver gerne dobbeltløn i lange perioder. 

Det sker samtidig med, at den politiske elite driver en klapjagt på samfundet svageste, der er uden sidestykke. Anne Mee Allerslev er som eksempel ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i landets største kommune, og hun har for borgerne i Københavns Kommune valgt den strengest mulige fortolkning af loven.

Kommunen trækker alvorligt syge og invalide mennesker igennem fuldstændigt meningsløse arbejdsprøvninger og ressourceforløb i årevis uden den mindste udsigt til forandring. Formålet er naturligvis at spare kommunen for en masse penge. Det er kynisme på højeste niveau.

LARS LØKKE RASMUSSEN synes ikke, at et par sko til 2000 kroner er noget at skrive hjem om. Men han har ingen problemer med at indføre kontanthjælpsloftet, så titusindvis af danskere går fra fattig til røvfattig. Overklassen og den politiske elite synes i det hele taget, at det er i orden, at de syge ryger i den sociale massegrav, og at de ufaglærte og nedslidte skal arbejde til de dør, samtidig med at de selv systematisk har sugerøret i fællesskabets kasse og uden hæmmeringer bruger løs af fællesskabets hårdt betalt skattekroner. Og påpeger man det, så skriger de som stukne grise.

Tag blot Lars Seier Christensens, Martin Thorborgs eller Anna Mee Allerslevs reaktioner, når nogen siger, at deres privilegier, magt og rigdom er skabt på andres bekostning og for andres penge. Fælles for de tre, er at de alle tre er en del af det danske magtnetværk. Et magtnetværk der har specialiseret sig i at agere som gribbe, snyltere og parasitter med en moral, der er mere flosset end en italiensk mafiaboss. 

SOM SAGT og skrevet mange gange før, så er der intet, absolut intet i regeringens politik der ikke gavner og kun gavner overklassens interesser. Uanset hvor meget spindoktorer og medier prøver febrilsk at bortforklare det åbenlyse. Seneste skud på stamme er VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti nedsættelse af indregistreringsafgiften på personbiler. Det er en gave til de rige og dermed regeringens kernevælgere og venner. Finansieringen er selvfølgelig hentet fra fattigrøvene. Indtil vejafgiften er blevet virkelighed, finansieres de sænkede bilafgifter af de penge, der blev afsat til ”jobreformer” i forbindelse med genindførelsen af kontanthælpsloftet. Det er den omvendte Robin Hood model: Penge, som er taget fra de fattigste, bliver brugt til at hjælpe de mere velstillede med at købe dyre biler.

Det er endnu et klokkeklart eksempel på, at pengene fosser ud af statskassen, men det er ikke til den offentlige sektor, førtidspension eller bæredygtig udvikling. Pengene ryger ned i overklassens lommer, virksomheder og luksusbiler. Og så længe det er overklassen, der svinger den politiske taktstok i og uden for Folketinget og kommunalbestyrelsen, så bliver pengene med at fosse ud af statskassen, hvis beholdning alle lønarbejdere primært finansierer.

FOR UANSET hvor meget overklassens nyttige idioter fra Dansk Folkeparti forsøger at ”trække” et kommende forlig om regeringens foreslået skattelettelser, så bliver bundlinjen, at overklassen kommer ud af et kommende forlig, som vindere. For overklassen sørger altid for sig selv først. Beviset fra de seneste 15 år taler sit eget tydelige sprog: Indkomstskatterne i Danmark blevet sænket med 52 milliarder kroner. Og mere end halvdelen af de penge, 29 milliarder kroner, er gået til at lette skatterne for de 20 procent rigeste i samfundet.