Kommunerne skruer i stigende grad bissen på over for kontanthjælpsmodtagere, der for eksempel ikke møder op til et aktiveringstilbud eller en jobsamtale.
Og det går især ud over mænd, skriver Jyllands-Posten.
Antallet af økonomiske sanktioner er ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen mere end tredoblet fra 40.073 i 2006 til 140.457 i 2011.
Heraf tegner mændene sig for to tredjedele - helt præcist 67,5 procent - af sanktionerne, der spænder fra et træk i kontanthjælpen i nogle få dage til et totalt ophør af ydelsen.
Ifølge Bettina Post, formand for landets socialrådgivere, er mændene overrepræsenterede, fordi de i højere grad end kvinder har svært ved at indrette sig under et disciplinerende system.
Blandt andet når de skal møde op på bestemte tidspunkter og deltage i kurser, hvor de bliver bedt om at tale med andre om deres drømme, styrker og svagheder.
- Der er en tendens til, at flere mænd end kvinder siger, at "det gider jeg ikke", og så tager de straffen, siger Bettina Post til Jyllands-Posten.
Lektor Dorte Caswell, Aalborg Universitet, var i fjor med til at gennemføre en stor undersøgelse af, hvad der sker, når kassen smækkes i.
Hun pointerer, at det især er unge mænd, der rammes.
- Tankegangen bag sanktionerne er, at de skal have en opdragende effekt, og det vurderer man åbenbart, at de unge mænd har brug for, siger Dorte Caswell til Jyllands-Posten.
Men hun sætter spørgsmålstegn ved effekten, fordi en del mænd bliver sanktioneret igen og igen.