Selvom bygningsmalere og gartnere er udsat for skadelige stoffer på jobbet, der kan skade deres egen fertilitet, ser det ikke ud til at gå ud over deres sønners evne til at få børn.
Det viser resultaterne fra en registerundersøgelse, hvor forskere har fulgt knap 23.000 fædre og deres sønner gennem mere end tyve år.
"Helt overordnet er der ikke større risiko for, at sønner af bygningsmalere og gartnere får problemer med infertilitet end sønner af andre faggrupper. Det er et betryggende resultat," siger lektor Cecilia Høst Ramlau-Hansen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Kan man arve dårlig sædkvalitet?
Dårlig sædkvalitet blandt danske mænd og det stigende antal par, som får fertilitetsbehandling, har fået forskerne til at se nærmere på sønnernes fertilitet.
Mandlige bygningsmalere og gartneriarbejdere arbejder med kemiske stoffer, der potentielt har en skadelig effekt på deres egen evne til at få børn. Om sønner af mænd ansat inden for de to erhverv også har øget risiko for infertilitet er ikke undersøgt før nu.
"Der er ikke ret mange undersøgelser af faderens arbejdsmiljøs betydning for hans børn. Fokus har som regel været på moderens arbejdsmiljø under graviditeten og de påvirkninger, det giver," siger lektor Cecilia Høst Ramlau-Hansen.
Hun og andre forskere har efterprøvet en effekt, der er kendt fra dyreforsøg: At påvirkninger, som handyr er udsat for, mens sædcellerne bliver dannet, giver skader på afkommet.
3F går ikke op i fertilitet
Blandt de gartnere og bygningsmalere, som med stor sikkerhed har arbejdet med skadelige stoffer op til undfangelsen viser undersøgelsen en mindre øget risiko for, at sønnerne af bygningsmalere har problemer med at få børn. Forskerne mener dog ikke, at det resultat bør give anledning til bekymring.
Fagforeningen 3F, der både organiserer bygningsmalere og gartnere, har ikke tillagt fædres fertilitet den store opmærksomhed.
Men arbejdsmarkedskonsulent Palle Larsen er glad for, at der nu er forskere, der har undersøgt sagen.
"Fertilitet kommer ikke ind på førstepladsen. Vi har masser af andre arbejdsmiljøproblemer blandt vores medlemmer som nedslidning, kræftfremkaldende stoffer og højt tempo,” siger Palle Larsen.
Store landvindinger for arbejdsmiljøet
Forskerne bag undersøgelsen mener ikke, at der er grund til at ændre på de anbefalinger, der ligger nu for arbejdsmiljø, selvom understudiet altså viser en mindre risiko.
Det er Palle Larsen enig i. Både han og Cecilia Høst Ramlau-Hansen mener, der er sket store forbedringer for både gartnere og bygningsmalere, siden sønnerne i undersøgelsen blev undfanget mellem 1965 og 1984.
"Der er sket betragtelige landvindinger siden. Det er min opfattelse, at hvis man rent faktisk overholder de regler, der ligger nu, så er man langt hen af vejen beskyttet," siger Palle Larsen.