Fyns Politi er fredag i færd med at ransage en adresse på Nyborgvej i Odense. Ransagningen sker som led i en aktion mod bandemiljøet, oplyser vicepolitiinspektør Thomas Anderskov til Ritzau.
Adressen har forbindelse til gruppen Black Army, som udspringer fra det kriminelle miljø i Vollsmose i Odense.
- Jeg kan endnu ikke sige noget om anholdelser eller fund på stedet, siger Thomas Anderskov til Ritzau.
/ritzau/