I august sidste år bragede nyheden om, at den amerikanske regering havde fundet spor af ikkegodkendt gensplejset ris blandt en langkornet ristype, ud i medierne.

Mens miljøforkæmpere udtalte sig bekymret i pressen, proklamerede flere store fødevarevirksomheder at de ville stoppe produktionen af gensplejsede fødevarer.

Men skræmmekampagner som denne bygger på forsimplede budskaber og har alvorlige konsekvenser for forskningen i Europa, mener professor Preben Bach Holm fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Han raser over, at debatten i Danmark og resten af EU om gensplejsede afgrøder er domineret af en ubegrundet frygt for miljøskader og sundhedsproblemer.

»Den såkaldte risskandale var en konsekvens af, at USA endnu ikke tager det helt alvorligt, at man skal sikre sig at gensplejsede og ikkegensplejsede frø skal holdes adskilt. Det er basalt set kun et spørgsmål om rengøring af høstmaskiner og lagerfaciliteter,« siger han.

Folkestemningen har indtil videre betydet, at EU først i 2004 tillod at medlemslandene dyrkede visse GM afgrøder. Det betyder også, at vi er sakket håbløst bagud i forskningen inden for gensplejsede planter i forhold til lande som USA og Canada, mener professoren.

»De her planter bliver undersøgt i årevis, inden de bliver sat på marken - meget mere end konventionelle afgrøder. Faktisk har GM-afgrøder betydet både økonomiske fordele og forbedret sundhed hos mange landmænd. Det handler om, at folk er teknologiforskrækkede. Man har aldrig kunnet vise, at de har uoprettelige konsekvenser for naturen eller er usunde,« siger Preben Bach Holm.

Ikke nok viden

Han henviser blandt andet til en ny rapport fra Schweiz, som har undersøgt de økologiske konsekvenser ved dyrkningen af de fire dominerende typer GM-afgrøder; majs, bomuld, raps og sojabønner. De fire typer står for 95 procent af de 102 millioner hektar GM-afgrøder, der bliver dyrket verden over, og tallet stiger år for år.

Rapporten inddrager meget omfattende data fra hele verden og konkluderer, at man ikke kan se, at der efter 10 års dyrkning er sket vedvarende økologiske forandringer i naturen.

Bekymringen hos miljøforkæmpere har været, at GM-planter skulle kunne sprede sig og ødelægge naturen for bestandigt. Desuden skulle maden også være dårlig for mennesker.

Sunde GMO er

Det argument tager Jan Pedersen fra DTU s Fødevareinstitut ikke så alvorligt.

»Afgrøderne er ikke spor farlige at spise, det har man lavet uendelig mange undersøgelser af. De ligner rent sundhedsmæssigt de ikke-gensplejsede afgrøder fuldstændig. Det er jo så bittesmå ændringer man laver. Gensplejsningen kan omvendt betyde, at vi får sundere fødevarer. Faktisk forsøger en virksomhed i øjeblikket at gensplejse kasava rodfrugten, der ikke producerer gift, sådan som den naturlige variant ellers gør. Og det er en afgrøde, som mange mennesker i den tredje verden lever af,« siger han.

En anden GM-afgrøde, der har styrket sundheden, er den gensplejsede bomuldsplante. Studier fra Kina viser, at småbøndernes helbredstilstand er blevet væsentligt forbedret, efter de er begyndt at dyrke den. Før GM-bomulden kom, måtte mange af bønderne ud i marken med sprøjtedunke på ryggen.

GM-bomuldsplanten skal ikke sprøjtes, og derfor er forbruget af sprøjtemidler også faldet kraftigt på verdensplan.

En ny rapport bestilt af EU giver et noget broget billede af, hvad EU-landene økonomisk kan få ud af at tage GM-afgrøder til sig. Mange fortalere for GM-afgrøder har påpeget, at genteknologien kan forhindre en voksende verdensbefolknings sultproblemer.

Det har imidlertid vist sig, at de fleste GM-afgrøder ikke giver større afkast – med undtagelse af bomuldsplanten, som har givet kinesiske bønder mellem 10 og 87 procent større udbytte. Ifølge rapporten kan franske landmænd for eksempel spare 24 millioner euro, hvis 75 procent af dem går over til GM afgrøder. En del af fortjenesten vil dog opvejes af de ressourcer, landmændene skal bruge for at overholde reglerne om sameksistens.

»Der er mange grunde til, at vi skulle dyrke GM-afgrøder i Europa. Og derfor er det des endnu mere ærgerligt, at modstanden mod dem er så stor. Vi har jo dårlig konkurrenceevne og går glip af at være rigtigt med i udviklingen af en teknologi, som har store potentialer inden for ernæring og medicinproduktion,« siger Preben Bach Holm.