Hvis debatten om stamceller i forvajen var ophedet, så har den nu fået tilføjet en ny problematik. Engelske forskere søgte i mandags tilladelse om at skabe forstre, som er både ko og mennesker, skriver Berlingske Tidende. Formålet er at finde en kur mod eksempelvis Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og sukkersyge. Planen er at indføre en menneskelig cellekerne i et koæg og lade den udvikle sig i seks dage til et tidligt foster. Derefter vil fosteret blive destrueret og forskerne vil bruge det til at indsamle stamceller. Et sådant "blandingsvæsen" kaldes i øvrigt for en "kimære".
Grunden til, at det overhovedet kan være nødvendigt at ty til dyreverdenen for at finde æg, er, at det er både dyrt og besværligt at skaffe menneskelige æg til forskningen, mens koæggene nemt kan skaffes fra det nærmeste slagteri.
Hvis tilladelsen bliver givet, så vil dette blandingsvæsen, kimæren, være 99,9 procent menneske og 0,1 procent ko. Men selv så lille en forskel skaber stor debat blandt andet om undermineringen af skellet mellem dyr og mennesker. I tillæg kommer den etiske debat om, hvorvidt et befrugtet æg samme moralske og retlige status som et født menneske?
Herhjemme siger formand for Etisk Råds arbejdsgruppe Thomas G. Jensen til Berlingske, at han går ind for at eksperimentere inden for dette område, fordi det kan komme nogle syge mennesker til gavn.