Onsdag tikkede en mail ind hos forældre til børn, der går på Det Kongelige Teaters Balletskole. Her advarer Susanne Trudsø, formand for balletskolens Forældreråd, forældrene mod at tale med Nyhedsavisen.
»I stedet for, at man diskuterer forholdene i en useriøs avis, vil jeg opfordre til, at hvis man sidder inde med problemstillinger/kritik, så lad os få det frem i lyset i forældregruppen /Forældrerådet,« skriver hun.
Mailen er blevet sendt til forældrene, efter at en mor til et nuværende balletbarn fortalte om sin frygt for, at barnet tager psykisk skade af at gå på Balletskolen, hvis metoder hun kalder »middelalderlige« og »autoritære«. Moderen var anonym, fordi hun frygtede sanktioner mod sit barn.
På Nyhedsavisens hjemmeside www.avisen.dk støtter en anonym op om moderens beretning.
»...vi har også et balletbarn på teateret, han og vi har tilsvarende oplevelser (han fik også at vide, at man ikke græd på balletskolen), men han har nu været ked af det mange gange... det ville være rart med andre metoder og et andet og mere nutidigt børnesyn,« skriver en under navnet »Balletmor«
Forsvar for skolen
Flere forældre forsvarer samme sted Balletskolen.
»Jeg har to børn på balletskolen. De er glade og lykkelige, men også trætte hver dag, når de kommer hjem fra skolen. De synes, det er pragtfuldt at være der,« skriver en læser under navnet Balletfar .
En anden læser, EngageretFar , finder det befriende med en eliteskole.
»Min søns personlighed har udviklet sig meget positivt, siden han startede, sådan at han i dag har langt større selvtillid, hvilket giver ham overskud og forståelse i forhold til andre børn. Da han læste artiklen blev han gal og ked af det på en gang. Han kunne slet ikke genkende sin skole i artiklen«.
Positiv mor står frem
I går blev avisen kontaktet af en mor, som selvom hun sagtens kan nikke genkendende til flere af kritikpunkterne, også gerne vil belyse de positive aspekter af Balletskolen. Hun har valgt at være anonym, fordi hun »er nervøs for at blive misforstået«.
»Det, som slår mig, er forskellen på Balletskolen og folkeskolen. På Balletskolen er børnene en del af noget betydningsfuldt, de udfylder en rolle og har en funktion.«
Har børnene også en værdi som andet end balletdansere?
»Det er et godt spørgsmål. Det er dansen, der er i fokus, og det er dansen, der bliver lagt vægt på. Jeg synes også, de er børn derinde, de er ikke arbejdsrobotter.«
Forældre, tidligere og nuværende dansere har kritiseret manglen på pædagogisk sans. Kan du genkende det?
»Det er et stort spørgsmål. Der er ting i kritikken, der rammer hovedet på sømmet, og noget der ikke er nuanceret nok. Det er mit indtryk, at de gør noget for for eksempel bedre dialog med forældrene, men de er nødt til at passe på, hvad de gør, fordi det er gammel unik institution.«
Voksne dansere har beskrevet et liv på lykkepiller, smertestillende medicin og et autoritært arbejdsmiljø. Hvordan ser du som balletmor på dit barns fremtid?
»Vi tager et år af gangen. Jeg håber jo, at han bliver en af dem, som er glade og kommer godt igennem. Jeg håber ikke, at han bliver en af dem, der skal have lykkepiller. Men er det ikke en samfundstendens?«
Måske, men vel ikke smertestillende?
»Det er et vilkår i den tid, vi lever i, men selvfølgelig er det ekstra hårdt for dem, fordi det handler om kunst, og kroppen er deres redskab.«
Hvordan har du det med, at så mange af børnene bliver sorteret fra?
»Teatret er selvfølgelig hele deres liv, og det er medaljens bagside, men en bagside vi alle kender til. Jeg er mest bange for at skulle sende ham på en almindelig skole. Jeg er tryg ved Balletskolen, og jeg er ikke nervøs for ham på sigt. Jeg er sikker på, at han kan blive til hvad som helst, fordi han har en god ballast – han har lært at arbejde koncentreret og målrettet, og han ved, at når der skal være ro, så skal der være ro.«
Er der ting, som kunne forbedres?
»Danselærerne burde have noget børnepædagogisk undervisning – det vil være rigtig gavnligt for alle. Børnene bliver dygtige dansere, så noget må de gøre rigtigt, men underviserne kan godt lære noget om, hvordan man underviser børn.«
Den anonyme mor er den første, der har ønsket at stå frem og nuancere kritikken af Den Kongelige Ballet, som andre forældre og dansere har fremsat.