Nødhjælpsorganisationerne er hårdt presset af de stigende fødevarepriser.
Priser på basisfødevarer som mel, ris og mælk er nemlig steget kraftigt på verdensplan det seneste år.
- Og de stigende priser presser os nødhjælpsorganisationer, da sultende skal have mad og rent vand, før vi kan fokusere på deres beskyttelse og deres skolegang, siger generalsekretær Steen M. Andersen fra Unicef.
Børneorganisationen er dog kun fokuseret på akut nødhjælp enkelte steder i verden. Eksempelvis i Swaziland. Her sendes nødhjælpen ud fra det europæiske lager i København.
FN s nødhjælpsprogram World Food Programme (WFP), der til daglig kæmper
for at udrydde hungersnød i verden, har svært ved at betale for eksempel 172 kroner pr. 100 kilo korn.
Uden nye pengestærke donorer, må de simpelthen skære ned på fødevareleverancerne, fortæller direktør Josette Sheeran til Financial Times.
- Sult påvirker nu et bredt spektrum af lande. Tidligere hastede det for
eksempel ikke med at få nødhjælpen ud til lande som Indonesien, Yemen
og Mexico. Det gør det nu. Vores muligheder for at nå ud til folk bliver færre på et tidspunkt, hvor der er behov for, at vi når ud til flere, siger han.
Og når FN ikke har råd så må Røde Kors træde til, forklarer nyudnævnt generalsekretær Anders Ladekarl til Nyhedsavisen.
- Det kan simpelthen presse os til at lave fødevarebistand i højere grad, og det kommer jo til at tage fra vores hjælp til aidsramte. Vi har jo kun de samme penge. Ind til nu har vi indkøbt fødevarerne lokalt, hvor priserne ikke er ramt så hårdt, men skal vi købe det ind i stor stil, så skal vi købe det til de stigende verdensmarkedspriser, siger Anders Ladekarl.
Han mener dog, at de stigende fødevarerpriser ikke udelukkende er dårlige i et ulandsperspektiv.
- De lande som rent faktisk har et landbrug kan jo nu få mere for deres varer. Det øger velstanden. Det betyder vi skal øge indsatsen i de lande, hvor der virkeligt er hungersnød, hvor de lande som er på vej op bliver rigere, siger han.