Hvis man i dag får kontanthjælp, men ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal det have mærkbare konsekvenser.
Samtidig skal reglerne gøres mere enkle ifølge en ny aftale, som skal få kommuner til at begå færre fejl, når de sætter ind overfor borgere, der bør stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Området har vokset sig frem til at være en kæmpestor jungle, og det er primært vores skyld som politikere, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.
Modtager man for eksempel uberettiget kontanthjælp, mens man er i udlandet, bliver ydelsen nedsat med op til en tredjedel i 20 uger, og der rejses krav om tilbagebetaling.
I dag bliver kontanthjælpen nedsat med en tredjedel og kun i tre uger.
Aftalen vil styrke retssikkerheden og gøre det lettere for borgere at forstå reglerne ifølge aftalepartierne.
- I dag er der cirka 80 sanktionstyper, og i fremtiden vil der være fire. Så kommunerne får lettere ved at sanktionere dem, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger han videre.
Bag aftalen står foruden regeringen Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) er godt tilfreds.
- Vi er godt tilfredse med aftalen, hvor kommunerne skal tænke over, hvad de sætter de svageste til. For eksempel at de ikke sættes til at rejse 50 kilometer for at tage imod et tilbud, siger han.
Der oprettes en hotline, som skal vejlede kommunerne om reglerne for stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere og i forbindelse med politianmeldelse af borgere, der har begået socialt bedrageri.
- Der er kommuner, der ikke tidligere har anmeldt syrienkrigere for socialt bedrageri, det er 100 procent uacceptabelt, og det kan jeg ikke forstå, siger beskæftigelsesministeren.
/ritzau/