Regeringen og Folketingets partier er enige om, at Danmarks atomaffald fortsat oplagres på Risø nord for Roskilde indtil senest 2073, hvor et dybtliggende slutdepot skal kunne tages i brug.
Her er fakta og en tidslinje over striden om det danske atomaffald:
* Atomaffaldet på Risø består af 5000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald samt 233 kilo bestrålede brændselsstave.
* Der er tre muligheder for en løsning: 1) Etablering af et dansk slutdepot, 2) Eksport af alt affald til udlandet, 3) Etablering af et midlertidigt affaldslager i Danmark.
* Foruden de store mængder af lav- og mellemradioaktivt atomaffald skal der findes en løsning på, hvordan man slipper af med 233 kilo højradioaktivt affald, som er den farligste del af affaldet fra Risø. Affaldet består primært af brugte brændselsstave.
* 1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug for at udforske atomenergiens muligheder.
* 1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.
* 2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.
* 2003: Folketinget beslutter, at atomaffaldet Risø skal ryddes inden 2023, og man vil undersøge muligheden for, at affaldet forsegles i et lager 30 til 100 meter under jorden.
* 2011: En række kommuner bliver udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Det handler om Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem vil have affaldet, og flere borgerorganisationer protesterer.
* 2017: Regeringen foreslår at oplagre affaldet på Risø i op til yderligere 30 til 50 år for at få tid til at undersøge muligheden for at lave et slutdepot 500 meter under jorden.
* 2018: Folketingets partier bliver enige om fremtiden for Danmarks atomaffald. Det skal fortsat oplagres på Risø indtil senest 2073.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
/ritzau/