Golfens Ryder Cup afgøres via en række matcher i forskellige spilformater.
I alt spilles 28 matcher. Vinderen af en match får ét point, er scoren lige efter 18 huller, så deles pointet mellem USA og Europa.
Slutter Ryder Cup 14-14, genvinder den forsvarende mester (i år er det USA) trofæet.
Her er et overblik over program og discipliner.
*Program:
Fredag: Fire fourballs og fire foursomes.
Lørdag: Fire fourballs og fire foursomes.
Søndag: 12 singler.
*Fourballs: Hvert hold udgøres af to spillere. Hver spiller har sin egen bold. Bedste score vinder hullet.
*Foursomes: Hvert hold udgøres af to spillere. Hvert hold deles om én bold. Bedste score vinder hullet.
*Singler: Spillerne mødes én mod én. De 18 huller spilles som hulspil. Det vil sige, at den spiller, der bruger færrest slag på det enkelte hul, vinder hullet. Den spiller, der har vundet flest af de 18 huller, vinder matchen.
Kilde: Rydercup.com
/ritzau/