FAKTA: Hvad er den der Basel-komité egentlig

Beslutninger i Baselkomitéen får direkte konsekvenser for danske boligejere og bankkunder.
Stefan Ingves, chef for den svenske Riksbank, er formand for Basel-komitéen.
Stefan Ingves, chef for den svenske Riksbank, er formand for Basel-komitéen. Foto: Tt News Agency/arkiv/Reuters

Den såkaldte Basel-komité er sat i verden for at undgå finanskriser ved regulering af finanssektoren.

Den internationale komité arbejder blandt andet på nye retningslinjer for, hvor meget banker og realkreditinstitutter skal have på kistebunden til dårlige tider.

Torsdag eftermiddag er komitéen kommet med sine nye anbefalinger. De lyder blandt andet, at de store banker og realkreditinstitutter skal holde på flere penge som en sikkerhed, når de låner penge ud.

Læs om komitéen her:

* Centralbankerne i G10-landene nedsatte komitéen i 1974. Det skete blandt andet på baggrund af to store bankkrak i USA og Tyskland, der havde konsekvenser på tværs af landegrænser.

* Siden er medlemskredsen udvidet til 28. Danmark sidder ikke med i komitéen, men repræsenteres via EU.

* Med i Baselkomitéen er Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Holland, Hong Kong, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Korea, Luxembourg, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA.

* Formandskabet går på skift - i øjeblikket er det Stefan Ingves, chef for den svenske Riksbank, der er formand.

* Sekretariatet ligger i Basel hos Den Internationale Betalingsbank - Bank for International Settlements (BIS) - som også bliver kaldt "centralbankernes centralbank".

* Baselkomitéens beslutninger har ingen juridisk magt, men udgør standarder for tilsyn og retningslinjer, som de enkelte lande forventes at gennemføre.

* Komitéens anbefalinger har konsekvenser for den danske finanssektor, når EU laver Baselkomitéens anbefalinger om til lov.

* Det kan for eksempel betyde ekstra udgifter til danske boligejere, når realkreditinstitutter sender regningen for øgede krav til selskabernes polstring videre til kunderne.

* Den danske regering har arbejdet for, at den fremtidige internationale regulering tager højde for den danske realkreditmodel.

Kilder: Finanstilsynet, BIS og Realkreditrådet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.