Det var helt korrekt, da en tysk domstol i 2007 vurderede, at Tyskland var nødt til at tage sig af en iransk asylansøger, selv om iraneren egentlig først kom ind i EU via Grækenland.
Men selv om de kaotiske og potentielt umenneskelige forhold for asylansøgere i Grækenland betød, at EU's normale regler om, at asylbehandlingen skal foregå i første ankomstland, var sat ud af kraft, havde Tyskland faktisk også en anden mulighed.
Det fremgår af en dom afsagt torsdag ved EU-Domstolen i Luxembourg, at Tyskland også kunne have valgt at sende iranske Kaveh Puid til et tredje EU-land og bedt dem om at tage sig af hans asylansøgning.
Domstolen henviser til en tidligere dom, der siger, at EU's medlemslande ikke må sende en asylansøger tilbage til det, der egentlig er første asylland, hvis der er "væsentlig grund til at tro, at ansøgeren er i fare for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling".
Men domstolen påpeger også, at landet - i dette tilfælde Tyskland - også har ret til at prøve at finde et andet land, der kan tage sig af asylansøgningen. Det kunne for eksempel være et af de lande, asylansøgeren har rejst igennem for at komme fra Grækenland til Tyskland.
Iranske Kaveh Puid rejste i oktober 2007 fra Teheran til Athen og derfra videre til Tyskland.
De tyske immigrationsmyndigheder sendte ham i første omgang tilbage til Grækenland med henvisning til EU's Dublinforordning, der siger, at en asylansøgning skal behandles i det første EU-land, man ankommer til.
Siden afgjorde en tysk domstol, at Puid alligevel skulle have sin ansøgning behandlet i Tyskland, fordi forholdene i Grækenland var så kaotiske. Han fik derfor lov til at komme tilbage til Tyskland, der har anerkendt ham som flygtning.
EU-Domstolen er blevet draget ind i sagen, fordi den tyske domstol ville vide, om den havde haft andre muligheder end at tage Puid tilbage.
Svaret er altså, at tyskerne i princippet kunne have ledt efter et tredje land til at tage sig af sagen, hvis ikke de selv ville.
/ritzau/