Finansminister Kristian Jensen (V) er ikke nogen populær mand ude på landets erhvervsskoler.
De økonomisk trængte skoler havde håbet, at finansministeren ville finde ekstra milliarder i hans regnemodeller til at styrke erhvervsuddannelserne på næste års finanslov.
Men i stedet har regeringen valgt at fortsætte sparekursen og lade det omstridte omprioriteringsbidrag med to procents besparelser fortsætte frem til 2022.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) løber de samlede besparelser på erhvervsskoler, gymnasier, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner op i 4,3 milliarder kroner siden 2015 på grund af omprioriteringsbidraget.
Og på erhvervsskolerne skal der næste år spares 5.000 kroner pr. elev sammenlignet med 2015 alene på grund af grønthøsteren, viser tallene fra AE.
Sølle at nedskæringerne fortsætter
Besparelser i den størrelsesorden gør ondt, fastslår administrerende direktør på CELF, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, Michael Bang.
- Det er så sølle, at regeringen fortsætter med nedskæringerne på erhvervsskolerne. Og det harmonerer slet ikke med målsætningen om at skabe stærke erhvervsuddannelser, siger han.
Michael Bang har i forvejen været igennem fyringsrunder og nedskæringer på CELF de senere år, og med finanslovsforslaget skal han skære yderligere 4,5 millioner kroner over de næste år.
- Det er virkelig slemt. Det betyder også, at vi ikke kan have samme sortiment af uddannelsestilbud til ufaglærte, hvilket er stik imod, hvad erhvervsliv og politikere efterspørger, fastslår Michael Bang.
En usikker fremtid
Formand for Lederne i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Ole Heinager, er også ude med riven.
- Det er meget alvorligt, at man vælger at gamble med fremtidens velfærd. Når man bliver ved med at omprioritere, ser vi ind i en mørk fremtid. Det er fair, at man gerne vil have en billig, dyr bil fremfor uddannelse, men det hjælper ikke de udfordringer, som vores velfærdssamfund kommer til at stå overfor, siger Ole Heinager.
Han hilser det velkomment, at regeringen lægger op til at tilføje midler til en reform af erhvervsuddannelserne, men han tror ikke på, at det vil gøre en forskel, hvis der samtidig skal spares et tilsvarende eller større beløb.
Besparelserne kan slet ikke undgå i sidste ende gå ud over den enkelte elev, mener Ole Heinager, der også er direktør på erhvervsskolen NEXT.
- Vi har mistet elever og måttet spare på lærere og materialer. At tro at vi kan omstille og udvikle os hen mod en mere digitaliseret fremtid, samtidig med at vi skal spare, er uholdbart. Jeg savner uddannelsespolitiske visioner og politisk handlekraft. Regeringens forslag tænker hverken på Danmarks fremtid eller sætter eleven i centrum, lyder kritikken fra Ole Heinager.
Spare erhvervsskolerne i stykker
Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan kalder det helt sort, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den ene dag holder skåltaler om vigtigheden af erhvervsuddannelser og den næste dag udsulter dem.
- Det er uacceptabelt, at vi skal spare, hvad der svarer til godt 5.000 kroner pr. elev næste år sammenlignet med 2015. Og det er i decideret disharmoni med regeringens egne ambitioner om at hæve kvaliteten på erhvervsskolerne og tiltrække flere elever, siger hun.
Erhvervsskolerne er allerede i dag stærkt nødlidende økonomisk, anfører hun.
- Fortsætter sparekursen frem til 2021, er vi jo ikke ude i at genoprette området men i at spare det i stykker, mener Hanne Pontoppidan.
Men regeringen afsætter 600 millioner kroner årligt i en pulje, der blandt andet skal bruges til at sikre stærke erhvervsuddannelser. Det er vel en god økonomisk hjælp allerede i 2019?
- Næste år mangler erhvervsuddannelserne 809 millioner kroner sammenlignet med 2015 alene på grund af omprioriteringsbidraget. Derudover er elevtallet faldet, og det presser skolerne økonomisk. Selv om erhvervsskolerne fik alle 600 millioner, hvad vi jo ikke gør, et det helt utilstrækkeligt i forhold til at genoprette området, fastslår hun.
V-ordfører: Ro på indtil udspillet kommer
Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen fremhæver, at der er truffet en beslutning om at fjerne omprioriteringsbidraget fra 2022.
- Og så synes jeg lige, at erhvervs-skolerne skal afvente regeringens udspil i midten af september, før de kommer med yderligere kritik. Vi kunne allesammen ønske mere, men afvent nu udspillet, siger hun.
Skolerne får vel ikke alle 600 millioner kroner, og derfor mener de kun, at det vil være et plaster på såret og ikke afhjælpe besparelserne gennem de seneste tre år?
- Sådan kan man godt regne på tingene, men uanset hvad er der forhandlinger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, så hvor tingene ender, ved vi jo ikke endnu, fastslår hun.
Dansk Folkeparti har pointeret, at de ønsker at skrotte omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne, så området kommer på bordet, når partierne i de næste måneder lægger arm i finansministeriet.
Men Anni Mattiesen, der skal vel nye penge til for at kunne styrke erhvervsuddannelserne?
- Man kan godt lave en del tiltag, der ikke behøver at koste penge. Men jeg anerkender gerne, at selvfølgelig når man længst, hvis man har penge til at gøre noget med, siger hun.
Gør ondt at se ud af forruden
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov kan godt forstå frustrationerne på erhvervsskolerne over næste års finanslov.
- Når skolelederne kigger ud af bagruden, får de øje på tre års besparelser på grund af omprioriteringsbidraget. Nu kigger de ud af forruden og ser, at de næste tre år fortsætter nedskæringerne. Så markante besparelser gør selvfølgelig ondt, siger hun og henviser til, at skolerne har måttet fyre lærere, droppe nye indkøb af udstyr osv.
Mie Dalskov har ikke den store fidus til, at regeringens kommende udspil kan få unge til at valfarte til erhvervsskolerne.
- Det bliver spændende, hvad regeringens udspil indeholder, men det er svært at se noget lykkes på området uden, at der kommer betydeligt flere penge, siger hun.