Syv ishockeyspillere har i løbet af de sidste fire år måtte indstille karrieren på grund af alvorlige skader, men klubberne har ikke tegnet ulykkesforsikringer for dem.
De støder ind i hinanden med 40 kilomenter i timen og banker hovederne ned i den hårde is. Ishockey er den sportsgren i Danmark med flest ulykker per udøver, og alligevel har de professionelle ishockeyspillere ingen ulykkesforsikring.
De er kun dækket af klubbernes arbejdsskadeforsikring, men det er langt fra nok, mener Ishockey Spiller Foreningen. De vil have klubberne til også at tegne ulykkesforsikringer for spillerne.
- Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er på ingen måde tilstrækkelig i ishockey, og som arbejdsgiver bør man stå ved sit ansvar, når man ansætter unge mennesker til at arbejde i et farligt erhverv, siger landsholdsmålmand Sebastian Dahm, der er ishockeyspillernes repræsentant i Danske Elitesportsudøveres Forening.
Hvis en ishockeyspiller bliver skadet, kan han ligesom alle andre få udbetalt en erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen. Men hvis skaden sætter en stopper for karrieren, er arbejdsskadeforsikringen langt fra nok til at leve af.
Det har den tidligere ishockeyspiller Christian Lie Nielsen oplevet på egen krop. Han fik hjernerystelse efter en tackling i hovedet i 2011. I dag er han på kontanthjælp og får derudover udbetalt et mindre beløb hver måned i skadeerstatning.
- Ulykkesforsikringer er det eneste rigtige, det skulle der have været tegnet for lang tid siden, siger han.
Læs hele hans historie her.
Danmarks farligste sport
Christian Lie Nielsen er langt fra den eneste ishockeyspiller, der har måtte indstille karrieren på grund af alvorlige skader. I løbet af de sidste fire år har Danske Elitesportsudøveres Forening behandlet syv sager, hvor spillere er kommet så slemt til skade, at de aldrig kommer til at spille ishockey igen, fire af dem på grund af hjernerystelser.
Indtil 2009 registrerede Statens Institut for Folkesundhed hvor mange, der kom på skadestuen fra de forskellige sportsgrene. Her kommer ishockey på førstepladsen efterfulgt af motorsport, basketball og fodbold, hvis man holder det op imod, hvor mange udøvere der er inden for hver sportsgren.
Siden da er der ikke lavet en systematisk opgørelse over ulykker, men ishockeysporten bliver hårdere og hårdere, fordi tempoet hele tiden stiger. Det vurderer Jesper Duus, der er træner i Rødovre Mighty Bulls og selv tidligere ishockeyspiller.
- Vi ser flere og flere af de her ulykkelige situationer, hvor unge spillere bliver nødt til at stoppe deres karriere på grund af hjernerystelser, siger han.
Derfor har det internationale hockeyforbund også indført hårdere sanktioner over for spillere, der laver tacklinger mod hovedet.
- Det er jo en kampstort, så der vil ske nogle uheld, men lige nu virker det som om, det desværre er stødt stigende. Så jeg håber, vi får stoppet blødningen, siger han.
Obligatoriske forsikringer
Selvom fodbold langt fra er lige så farlig en sport som ishockey, har alle klubberne i Superligaen tegnet ekstra forsikringer for deres spillere, og det samme gælder i den bedste håndboldliga.
Sådan burde det også være i Metal Ligaen, mener Ishockey Spiller Foreningen. Derfor var obligatoriske ulykkesforsikringer også en af hovedkravene, da de forsøgte at indgå en overenskomst med Danmarks Ishockey Union (DIU) i sommer.
Forhandlingerne brød sammen, men der kom det ud af det, at DIU nu er i gang med at indhente tilbud på ulykkesforsikringer.
- Vi revurderer jo kontrakten løbende, så nu må vi se på, om det er noget, vi skal have skrevet ind, når vi starter sæsonen op næste år, siger direktør Ulrik Larsen.
Han kalder det en sympatisk idé at gøre ulykkesforsikringerne obligatoriske, men han synes, det vil være en stor udgift at pålægge klubberne, hvis de skal betale for forsikringerne.
- Det er jo spilleren, der bliver beskyttet. Så om det er spilleren eller klubben, der skal betale, kan jo være et forhandlingsspørgsmål, siger han.
I ishockeyspillernes fagforening mener de til gengæld, at det skal være klubberne, der skal betale ulykkesforsikringen.
- Det er den eneste måde, vi kan sikre, at alle er tilstrækkelig dækket, siger Sebastian Dahm.
Som Avisen.dk tidligere har kunnet afsløre, er mange af de unge spillere ansat på en kontrakt, hvor de får ingenting eller meget lidt i løn.
- De har jo ikke mulighed for selv at købe forsikringer og ville i givet fald stå i en situation, hvor de selv skulle betale for at spille for klubben. Det hænger ikke sammen, siger han.
Avisen.dk sætter de kommende uger fokus på forholdene inden for Danmarks farligste sportsgren, ishockey. Stjernestøv og NHL-drømme er kun toppen af isbjerget.
Avisen.dk er dykket ned i kontrakter og lønforhold og har talt med spillere og trænere, der tegner et billede af en branche, der udnytter unge mænds store ambitioner.
Har du oplysninger om forholdene i ishockeybranchen, så skriv til laerke@avisen.dk