Enhedslisten skærper nu tonen over for regeringen forud for forhandlingerne om finansloven, som begynder tirsdag.
Som hovedkrav i forhandlingerne kræver partiet en håndfast garanti om job eller uddannelse til alle de op mod 16.000 ledige, som falder ud af dagpengesystemet næste år, skriver Politiken.
- Der bliver ikke nogen aftale med Enhedslisten, uden at der kan gives en garanti om et job eller en uddannelse for alle, siger finansordfører Frank Aaen til Politiken.
- Og kan man ikke opfylde det krav, skal folk have en forlængelse af dagpengeperioden. Det er uomgængeligt for os, fortsætter han.
Altså ultimativt?
- Ja. Der kan jo dukke helt uforudsete ting op i en forhandling, men vi medvirker ikke til en aftale, uden at der bliver fundet en løsning, siger Frank Aaen til Politiken.
Omdrejningspunktet i Enhedslistens foreslåede jobgaranti er landets 98 kommuner, som gennem de senere år har fyret ansatte - lærere, pædagoger og sosu-assistenter - i tusindvis.
De skal frem over se en økonomisk fordel i at hyre langtidsledige - frem for alle mulige andre aspiranter.
Partiet vil genoplive den såkaldte servicejobordning, der eksisterede frem til 2001 og som indebærer, at kommunerne årligt får et tilskud på 130.000 kroner for hver stilling, der oprettes til en langtidsledig i eksempelvis daginstitutioner og ældrepleje.
Et andet bud går på, at langtidsledige skal sendes foran i køen, når kommunale arbejdspladser skal genbesættes - og det bliver 100.000 job hvert år.
Derudover fastholder Enhedslisten velkendte forslag, såsom en halvering af genoptjeningsretten til dagpenge, en kraftig udvidelse af jobrotation og skræddersyede uddannelsesforløb til de ledige.