De fleste kender Moderaternes øgenavn, klovnebussen.
Det var Lars Trier Mogensen fra Information, der benyttede udtrykket første gang under regeringsforhandlingerne. Det har hængt ved siden.
De fleste medier forsømmer sjældent en lejlighed til at skrive det, for der er en disciplin i den politiske journalistik, hvor det handler om at pege fingre og latterliggøre. Det er en uskik, men da folketingsmedlemmet Jeppe Søe i den verserende sag blåstemplede udtrykket, bliver det svært for Moderaterne at komme ud af klovnebussen.
Det var B.T., der afslørede historien om forholdene i Lars Løkkes parti. En sag som alle medier sprang på og som tvang partiformanden til et ni timer langt møde med de ansatte med fuld pressedækning.
B.T. drev historien frem med den ene afsløring efter den anden og det kulminerede i podcasten Q&Co, hvor Jeppe Søe blev præsenteret for endnu en B.T. historie. I det direkte program meldte han sig grådkvalt ud af partiet.
‘Det er for meget’, som han sagde.
Umiddelbart efter blev B.T.-journalisten sendt hjem af chefredaktøren med forklaringen om, at det var hans beslutning. Punktum. Der var ikke noget i vejen med historierne, sagde han. Journalisten var ikke syg eller stressramt, skrev hun selv i sms’er. Hun var klar til at fortsætte.
Og så kunne spekulationerne begynde, og pludselig var centrum ikke længere Løkkes klovnebus.
Lige da der ikke var mere kød på historien om den hjemsendte journalist, vendte B.T.s chefredaktør på en tallerken og inviterede journalisten tilbage på arbejdet igen.
Forvirringen er lige nu total og aldeles uholdbar. Holder historierne? Holder de alle? Er journalisten blevet manipuleret? Er B.T. blevet spinnet? Har Løkke ret eller B.T.? Hvad er op og ned? Ingen ved det.
Det ligner en klovnebus.
De andre medier har naturligvis benyttet lejligheden til at sparke til B.T.s chefredaktør. Ikke mindst i Presselogen på TV2 News, der nu optager debatprogrammet om fredagen og først sender det søndag formiddag. Den væsentlige oplysning om, at B.T.s chefredaktør lavede en kovending, kom derfor ikke med, fordi han besluttede det efter optagelsen. News burde lade dette være en lærestreg. Debatprogrammer produceres og sendes direkte.
Men inden chefredaktørerne sætter sig for godt til rette på den høje moralske hest, er det værd at minde om sommerens vildeste mediehistorie.
Foto: Scanpix
Jyllands-Postens Fond, der ejer JP/Pol sammen med Politikens fond, er reelt sat under administration. I en uhørt hård rapport gennemgår Erhvervsstyrelsen de fejl, der er blevet begået i fondens bestyrelse. Syv ulovlige punkter angiver styrelsen, hvor de mest alvorlige er et fejlagtigt fødselsdags-honorar på to millioner til formanden, fyring af to bestyrelsesmedlemmer og en bestyrelse, der traf beslutninger uden at alle medlemmer var involveret.
Da bestyrelsen bevilgede Jørgen Ejbøl de to millioner og han blev forlænget ud over sin 75 års fødselsdag, var han selv til stede. Ingen bad ham gå udenfor døren, selvom han må siges at være inhabil.
Ejbøl betalte gratialet tilbage og trak sig til sidst med kommentaren, at “der slet ikke havde været nogen sag, hvis ikke de to sladderhanke havde råbt op”. Erhvervsstyrelsen har sendt den nuværende formand og bestyrelse på skolebænken for at lære dem om reglerne for en fondsbestyrelse.
Behøver jeg nævne at Jyllands-Posten havde mere end svært ved at dække sagen og var for længe om at komme i omdrejninger.
En ny rapport fra Erhvervsstyrelsen er netop udkommet. Denne gang om forholdene i Politiken-Fonden og igen var der hård kritik.
Det var ikke i Fondens interesse, at formanden, Lars Munch, havde fået et kæmpe honorar for at blive den nye formand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus, der er en overbygning på de to ejerfonde. Munch skulle have 2.5 millioner om året i tre år, for at lede mediehuset på fuld tid i to år og halv tid i det tredje og sidste år.
Han endte også med at trække sig og frasige sig det store honorar.
Manøvren, der skulle give Ejbøl flere år som formand for Jyllands-Posten og Munch sin gamle formandspost tilbage, lykkes altså ikke. Ej heller de store honorarer til de to formænd eller forsøget på at smide to genstridige medlemmer ud af bestyrelsen.
Det ligner en klovnebus.
Politiken var dog det medie, der afslørede sagen om deres egen formands store millionhonorar, og redder dermed æren for sig selv og delvist mediebranchen. Formentlig drevet af et raseri på redaktionen over de mange års spareøvelser på Politiken, for så at opleve millionerne sidder anderledes løst, når formændene belønner sig selv.
Det har været en træls sommer for medierne, der i forvejen kæmper med en tillidskrise, svigtende annoncer og nye abonnenter.
B.T. har åbenlyst skudt sig selv i foden. Det er ikke ulovligt. JP/Politikens bestyrelser har begået ulovligheder og dokumenteret, at der gælder andre regler for medier end for alle mulige andre virksomheder.
Det slider på alle journalister, der hver dag står op for at holde andre med ansvar ansvarlige for deres gerninger. Det slider på alle medier, når de ikke selv kan levere på ansvarligheden. Det slider på brugernes tillid, at de kommer i tvivl om mediernes fremstilling af sig selv og deres egne historier. Og er det sådan at medierne behandler sig selv og kollegerne mere lempeligt end alle andre.
Medierne er ikke en klovnebus - men indimellem ligner det unægteligt.
Det er nok værd at notere, at jeg tidligere har været chefredaktør for B.T. mellem 2018-2021, men jeg har ikke nogen intern viden om forholdene i den pågældende sag.
Michael Dyrby er tidligere ansvarshavende chefredaktør og en af Avisen.dk's faste klummeskribenter. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix