De skyder i gaderne. De fylder op i arresthusene, på anklagebænkene ved landets domstole og i cellerne i landets fængsler. Nogle af dem er på overførselsindkomst.
Men hvor meget koster den eskalerende bande- og rockerkonflikt egentlig det danske samfund?
Det kræver Dansk Folkeparti svar på, skriver Berlingske fredag.
- Danskerne skal være vidende om, hvad det koster, og hvem der begår den kriminalitet, siger gruppeformand Peter Skaarup til Ritzau.
Han mener, at svaret er så vigtigt, at han nu gør det til et "centralt krav" under de nært forestående forhandlinger med regeringen om initiativer, der skal skærpe indsatsen mod rocker- og bandekriminaliteten.
Konkret kræver regeringens støtteparti, at der "så hurtigt som overhovedet muligt" bliver lavet en beregning over de samlede omkostninger, som er forbundet med bandekonflikten.
Samtidig kræver Dansk Folkeparti, at der laves systematiske opgørelser over kriminelle helt ned på etnicitet og oprindelsesland - også selv om de har fået dansk statsborgerskab.
Forslaget kommer med henblik på at få vist, hvor meget udlændinge fylder i kriminalitetsbilledet.
- Vi skal ikke gå og sige, at det er bare bander, hvor man tror, det er danske statsborgere.
- Mange af dem er det ikke, og de skal udvises. Det er tanken, at overblikket skal give et præcist billede af, hvem der begår kriminaliteten, siger Peter Skaarup.
Og så vil partiet have henstillet til politiet, at det "dropper enhver politisk korrekthed" og som klart udgangspunkt altid oplyser etniciteten, når de frigiver informationer om eftersøgte.
Initiativer, der skal gælde generelt, men som ikke mindst også skyldes bande- og rockerkonflikten.
Men er politiet ikke bedst selv i stand til at vurdere, hvornår det er nødvendigt at oplyse etniciteten?
- Det er politiet, når der skal laves en decideret efterlysning med et signalement. Men andre gange kommer man bare med en beskrivelse af, hvad der er sket, til en journalist.
- Der vil man nogle gange ikke oplyse etniciteten, og det er urimeligt. Justitsministeren bør meddele politiet, at den politiske korrekthed skal man ikke længere have, siger Peter Skaarup.
/ritzau/